Drengevenner
Drengevenner
Hej Cyberhus. Jeg er meget i tvivl om jeg gør noget forkert og håber derfor i kan hjælpe mig med at blive klogere. Jeg har aldrig rigtigt haft veninder. Faktisk er relationerne med de få veninder jeg har haft altid endt forholdsvis hurtigt. Jeg havde en god veninde fra jeg var 13-15, men hun ønskede ikke at ses længere efter folkeskolen fordi hun "var kommet videre og vi var vokset fra hinanden" sagde hun, selvom jeg dog slet ikke havde det på samme måde... På gymnasiet var jeg meget ensom og havde ikke en eneste veninde, da pigerne var meget overfladiske og ikke rigtigt gav noget tilbage. Jeg har ofte følt at pigerne holdt mig udenfor med mindre det gavnede dem, men jeg blev aldrig inviteret med til noget, og fik altid et nej, hvis jeg selv prøvede at tage initiativ. Jeg begyndte så at give op og har siden holdt mig til at have drengevenner. Jeg har 5 gode drengevenner, som jeg snakker rigtig godt med, eller jeg troede i hvert fald ikke der var noget forkert i det, da jeg meget tidligt af relationerne gjorde det klart at det kun var et venskab, og de alle har givet udtryk for at de er enige, de har fx heller ikke flirtet med mig eller hentydet at de ville mere end det. Ud af disse 5 fyre er det egentligt kun 2 som jeg mødes med fysisk en gang i mellem, hvor jeg bare mest snakker med de andre online. Jeg har overfor dem alle været helt ærlig omkring at jeg har disse andre drengevenner og bare sagt det som det er altid. Men her i fredags var jeg så i byen med den ene af dem, og vi blev begge ret fulde. Mens vi sidder og snakker og drikker på baren, får jeg nogle snaps fra 2 af mine andre drengevenner. Men ham jeg er sammen med begynder så pludselig at blive sur og tydeligt jaloux over at jeg svarer dem. Han siger at jeg virker som en pige der ikke kan holde mig til én fyr. Jeg spørger ham om hvad han mener, for vi dater jo ikke. Så siger han til min overraskelse at han gerne vil date mig og altid har villet det, og at han altid har haft følelser for mig. Jeg har på ingen måde følt det sådan før, og han havde aldrig sagt det før. Han siger så at det jo siger sig selv og at jeg er dum og blind hvis jeg ikke kan se det. Det endte med at han blev så sur at han tog hjem og efterlod mig alene på baren, hvilket var virkelig ubehageligt. Jeg sad tilbage som et stort spørgsmålstegn. Jeg har prøvet at skrive til ham efterfølgende, men han svarer ikke og der er gået 2 dage nu. Jeg føler mig efterfølgende virkelig beskidt, fordi han fik mig til at føle at det er forkert af mig at have kontakt med flere fyre på samme tid. Jeg valgte så i går at snakke individuelt med de 4 andre, for at høre hvad de tænker om det. Og der er så 2 af dem, som også pludselig indrømmer, at de også gerne ville date mig. Den ene siger det lidt mere afslappet, han siger at han er okay med at jeg har andre venner, men den anden beskytter nærmest ham jeg var i byen med og siger at han godt forstår ham og at han også tænker sådan om mig. Jeg føler derfor nu at de seneste par år af mit liv har været en løgn, fordi jeg oprigtigt troede at de var mine gode venner, og så viser det sig bare at de har haft andre intentioner hele tiden. Jeg er også kommet til at tvivle på de 2 andre jeg skriver med, om de måske også har det sådan selvom de ikke indrømmer det. For hvor random er det ikke lige at hele 3 personer som man bare troede ville være ens venner, pludselig siger at de faktisk gerne ville mere efter mellem 1 og 2 års venskab? Er det virkelig en dum idé at have flere drengevenner? Jeg aner virkelig ikke hvad jeg skal gøre og føler jeg har fucket alt op. Kh. Em.
Kære søde Em.
Først og fremmest du har ikke fucket noget op.
Det her er en super svær situation, og jeg forstår virkelig godt, hvorfor du føler dig forvirret og såret. Men lad os lige få en ting på det rene, du har ikke gjort noget forkert.
Du har været ærlig og tydelig i dine intentioner hele vejen igennem. Du har ikke ført nogen bag lyset, du har ikke flirtet med dem med skjulte motiver, og du har ikke spillet spil. Du har været dig selv og har troet på, at det var muligt at have ærlige, ligeværdige venskaber med fyre.
Det der er sket:
Det virker desværre som om, nogle af de her fyre ikke har været lige så ærlige overfor dig eller måske endda overfor sig selv. Det betyder ikke, at de har været onde eller manipulerende nødvendigvis, men det betyder, at der har været en skævhed i relationerne, som du ikke har haft kendskab til, fordi de aldrig har sagt det højt.
Så når nu det kommer frem, føles det som et kæmpe tillidsbrud, og det er helt forståeligt. Ligenu føles det som om de har været venner med betingelser eller i håb om at få mere, og det kan virkelig føles ulækkert og falskt, og med god grund.
Er det forkert at have flere drengevenner?
Det korte svar her er: Nej, det er ikke forkert.
Det længere svar: Du har ikke gjort noget galt ved at have mange drengevenner. Problemet er ikke dig, problemet her er, at der desværre er nogle drenge/mænd, som (bevidst eller ubevidst) ikke kan eller vil være venner med en kvinde uden at håbe eller måske endda forvente noget romantisk eller seksuelt. Og det er trist, men det er ikke noget, du skal skamme dig over, det de her drenge/mænd der er problemet her, og ikke dig.
Desværre er det ikke "random" at flere af dine drengevenner føler sådan. Det sker ret ofte, og det burde ikke være normen, men mange kvinder har desværre oplevet noget lignende, og jeg siger ikke dette for at negligere dine oplevelser, men bare så du ved du ikke er alene.
Du er ikke beskidt!
Bare fordi nogen projicerer deres egne usikkerheder, følelser og forventninger over på dig, betyder det ikke, at du har gjort noget forkert. Ham fyren i byen, som kaldte dig “en pige der ikke kan holde sig til en fyr”, men I var ikke kærester eller havde en flirt, og han havde aldrig sagt, han ville være det før da. Han blev jaloux, og i stedet for at håndtere sine egne følelser på en moden måde, så beskyldte han dig for noget, der slet ikke var fair. Han blev usikker, og for at håndtere det og projicerede han disse usikkerheder over på dig. Slet ikke okay, og det siger mere om hans modenhed end om dig.
Hvad kan du gøre nu?
Tag evt en pause fra dem, hvis du har brug for det. Du har fået lidt af et chok, og det er ok at trække sig lidt tilbage og få noget luft.
Sæt grænser. Du må gerne sige fx: “Jeg har været ærlig hele tiden om, hvad jeg ønskede, kun venskab. Hvis det ikke er noget du kan være i længere, så forstår jeg det, men det skal ikke være mit ansvar eller problem.”
Vær opmærksom på potentielt mandiglige venner i fremtiden, ikke på en paranoid måde, men bare på hvem der faktisk behandler dig med respekt og ikke har skjulte agendaer.
Overvej at søge nye veninder, jeg ved du skriver, at du har haft svære oplevelser med piger før, men du fortjener at have relationer, hvor du ikke hele tiden skal frygte skjulte romantiske intentioner. Ikke alle kvinder er overfladiske eller ekskluderende, selvom det måske kan føles sådan. Prøv fx at spørge i pige-grupper på facebook (queens lounge fx), hvis du har mod og lyst til at prøve at søge nye veninder. Jeg ved det måske kan virke ekstrem grænseoverskridende og måske pinligt, men du kan starte med at være anonym også fx sige noget med "Jeg søger nogen nye veninder, har desværre mange dårlige oplevelser, og håber derfor jeg kan møde nogen herinde som er bedre"
Du lyder som en reflekterende, omsorgsfuld og loyal person, og det her handler ikke om, at du er forkert. Det handler om, at du har haft tillid til mennesker, som desværre ikke har været helt ærlige, og det gør ondt, men det kan aldrig være din skyld.
Du fortjener at have relationer, der føles trygge og ligeværdige, både med kvinder og mænd. Du fortjener ikke at sidde tilbage og føle dig dum og alene, jeg er derfor glad for du har turde dele sådan en sårbar oplevelse her på Cyberhus.
God påske til dig.
Venlig hilsen Kylie.