Kløe

brevkassespørgsmål

Kløe

brevkassespørgsmål af
Ronja
16 år
Oprettet 3 uger 4 dage siden

Hej brevkasse Mine skinneben er begyndt at klø. Der er ingen knopper. De er ikke røde eller hævet eller noget i den stil. De klør lige meget om jeg har tøj på der sidder tæt eller løst. Mine forældre troede at det kunne være parfume allergi så nu bliver alt tøj vasket med parfumefri vaskemiddel og jeg er selv stoppet med at bruge parfume. Jeg har læst at det kan være en bivirkning af p-piller og det har jeg taget i et år nu. Kan det godt passe og er det så farligt. Det hjælper at tage allergi piller men kan jeg godt tage det hver dag.

Svar: 

Hej Ronja. 
Det lyder træls med kløe på skinneben, men også som om du har gjort rigtig meget for at forhindre det. Jeg har aldrig hørt om, at det er en bivirkning til p-piller, så fortsæt du bare med dem. 

Jeg vil anbefale dig at smøre med fed creme på begge skinneben morgen og aften og se om det ikke har en effekt :-)  

Man kan godt få tør og irriteret hud, hvis man fx barberer ben og også i det her kolde vintervejr, er det normalt at få tør kløende hud.

Hilsen Lykke, læge 

lykkehs billede
Lykke fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program