Cyster og kræft

brevkassespørgsmål

Cyster og kræft

brevkassespørgsmål af
L.
23 år
Oprettet 2 uger 4 dage siden

Hejsa. Jeg har en storesøster på 30 år som sidste år fik konstateret kræft i en cyste på æggestokken. Det er heldigvis væk lige nu, men hun ved ikke om hun kan få børn. Min søster og jeg har begge altid været lidt imod p-piller, da vi begge har fået akne af det, men primært fordi ingen af os er seksuelt aktive uden fast kæreste og bare ikke har haft lyst til at gå at tage piller der ændrer vores hormoner uden grund. Men så fik min søster kræft og jeg er blevet virkelig bekymret og har fået et spørgsmål i tankerne som jeg håber i kan besvare. Jeg har nemlig læst at cyster på æggestokkene er helt normalt, men at de forekommer OFTERE og oftere bliver ondartede, hos kvinder som ikke tager p-piller, da cysterne oftest kommer af ægløsning, som man jo ikke får når man er på p-piller eller minipiller. Alle vores veninder tager enten p-piller eller minipiller (med mindre de selvfølgelig prøver at få børn) og ingen af dem har jo fået kræft eller andre problemer i underlivet. Jeg tænker derfor på om det virkelig er sandt, for hvis det er, hvorfor anbefaler man så ikke alle kvinder (offentligt) at tage p-piller indtil man ønsker børn? Jeg vil i hvert fald være rasende hvis det er det, der skal være skyld i kræft og at man ikke kan få børn og man slet ikke bliver informeret om at det er en god idé at tage p-piller hvis man vil undgå kræft i underlivet... Jeg håber mit spørgsmål giver mening. Vh. L.

Svar: 

Kære L

Det lyder som et rigtig hårdt forløb med din søster, som heldigvis er kommet ud på den anden side.

Livtidsrisikoen for at udvikle kræft i æggestokkene er 1-2%. De fleste tilfælde er ikke arvelige og sker hos kvinder der er over 50 år. Jeg tænker, at din søster er blevet undersøgt for om jeres familie har nogle særlige gener, der er forbundet med øget risiko for kræft i æggestokke og bryst, da hun har fået kræft i en meget ung alder.

Du har samtidig helt ret i, at studier har vist, at p-piller nedsætter risikoen for at udvikle kræft i æggestokke og livmoderen, men man ved faktisk ikke, om det også nedsætter risikoen for arvelig betinget kræft i æggestokkene. Andre studier viser dog, at p-piller øger risikoen for at udvikle brystkræft, og man kan derfor ikke entydigt sige, om p-piller er det rigtige for den enkelte kvinde, men er noget man skal drøfte med sin praktiserende læge.

Mvh

Trine, læge

TrineGs billede
Trine fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program