Lavalder?
Lavalder?
Jeg kan altså godt være i tvivl om de der lavalder-regler. Det er lidt forvirrende. Hvis man nu fx er en pige og 14 år må en dreng på 16 så godt placere sin hånd i pigens skød (altså hvis hun har bukser på) men altså lige ud for det sted hvor sprækken er?
Hejsa E
Tak for dit spørgsmål - jeg kan godt forstå at du er i tvivl, for de her regler er faktisk ret indviklede, men samtidigt super vigtige, så det er godt at du spørger!
Du har sikkert hørt det 100 gange før, men jeg vil alligevel gerne starte med at sige at der jo altid skal være samtykke fra begge parter, ligegyldigt om det er en på din egen alder eller en der er yngre eller ældre - der skal altid være samtykke.
Hvis der er styr på samtykket, kan du prøve at læse her: https://familieadvokaten.dk/emner/345.html
Her står der at den seksuelle lavalder er 15 år, hvilket betyder at ingen må have sex med personer under 15 år. Der står dog også at denne lov er til for at ældre mennesker ikke udnytter unge under 15 år og at hvis man er to på jeres alder, så er det ikke en lov der nødvendigvis bliver fulgt.
Det betyder altså at en person på 16 egentligt ikke må have sex med en på 14, men at der nok aldrig ville være nogen der gjorde noget ved det, hvis de havde sex, fordi deres alder er så tæt.
Dog synes jeg at det er vigtig at påpege at det bare ikke altid er så simpelt og at det nok ville være smartest at være på den sikre side, og vente indtil I begge er 15 år. Både fordi man så er helt sikker på at ingen kan komme i problemer på grund af den seksuelle lavalder, men endnu vigtigere, fordi at man så er blevet det ældre, og derfor også har bedre mulighed for at mærke sine egne grænser og træffe gode valg omkring sex med et andet menneske.
Jeg håber at du kan bruge mit svar!
Mvh. Chris - Cyberhus