Regntøj
Regntøj
Hej det er nok pinligt at skive men jeg er begyndt godt at kunne lide regntøj jeg elsker at tage regnbukser osv på jeg bliver møg liderlig når jeg har det på ville gerne prøve at have sex I det men jeg ved ikke hvor jeg skal starte og hvor jeg kan finde nogen som har samme interesse som mig håber i kan hjælpe. Regntøj drengen
Hej Regntøj drengen.
Tusind tak for dit brev! Jeg synes det er mega fedt du skriver ind. For så får jeg nemlig muligheden for at understrege for dig, at du ikke har grund til at synes, at det er pinligt.
Det du beskriver, lyder meget som noget nogle mennesker oplever, når bestemte typer tøj eller materialer tænder dem. For eksempel latex eller gummi. Det kaldes nogle gange for en fetish, og det er faktisk mere almindeligt, end man måske skulle tro. Det betyder ikke, at der er noget galt med dig, selvom man desværre godt kan føle sig lidt alene med det, når man først finder ud af man kan lide det på en ny måde.
Ligesom med alle andre kinks eller fetish er det vigtigste, at din lyst ikke skader nogen, og at den foregår med respekt og samtykke, hvis du en dag skal dele den med en anden. Og her kommer vi til noget vigtigt: Det handler både om lovgivning og om at passe godt på dig selv og dine grænser.
Hvis du gerne vil finde nogen at dele interessen med findes der online fællesskaber, hvor folk deler feticher og søger ligesindede. Du kan fx kigge på sider som FetLife, som fungerer lidt som en blanding af Facebook og dating for folk med forskellige kinks og interesser. Der er mange, der søger kontakt, venskab, sparring eller sex og du bestemmer selv, hvor åben du vil være, og hvad du har lyst til. Derudover er der dating apps som Feeld, hvor man kan finde potentielle partnere som kan lide de samme ting.
Hvis du er nervøs for at bevæge dig ind i disse fællesskaber, kan jeg berolige dig lidt. Kink, bdsm og fetish grupper er generelt meget opmærksomme på sammentygge, respekt og åbenhed. Man skal selvfølgelig altid være lidt forsigtig online, men de her miljøer kan være overraskende velkommende for nye medlemmer, eller bare folk med spørgsmål.
Held og lykke med at finde nogen, der deler din interesse og tak fordi du turde skrive ind.
De bedste hilsner,
Juni fra Cyberhus