Kan man ikke være en pæn pige og så også slå sig løs?
Kan man ikke være en pæn pige og så også slå sig løs?
Jeg klarer mig godt i skolen. Jeg har forældre med akademiske uddannelser og de har lært mig meget, også om at være struktureret. Jeg har ret nemt ved det meste, også fordi jeg tager noter og er god til at koncentrere mig og have struktur i det jeg laver. Mange af de andre i skolen siger altid de er stresset og har så mange lektier, men de bruger jo også mange timer med tik-tok og insta osv., så er det jo klart de er stressede for så er der jo ikke tid til så meget andet. De andre skriver tit til mig om hvad det lige var vi skulle lave og hvordan det nu lige var det skulle laves osv. Jeg svarer jo altid. Men jeg bliver jo så også kaldt 12-tals pige osv. og det hader jeg. Sådan var det i 9. og sådan er det på gym. Jeg går også ret pænt klædt, også fordi jeg tit skal direkte fra gym og så til et lille fritidsjob jeg har. Det er på et advokatkontor, jeg laver bare kaffe og kopierer og render i byen, men dem fra klassen kalder mig så advokaten. Jeg kan godt lide at være et sted hvor folk taler pænt og går pænt klædt og jeg føler så også jeg selv gerne vil være pænt klædt, også selv om jeg måske bare skal lave kaffe osv. De andre i klassen kalder mig også dydsmønstret. Men der hvor kæden hopper af for dem er at jeg samtidig også godt kan lide at gå til fester og slå mig løs. Mine forældre stoler blindt på mig for de ved jeg kan styre det. Men de andre i skolen synes det er virkelig mærkeligt at 12-tals pigen drikker alkohol og kan finde på at gå med en fyr hjem. Men jeg har jo også behov! Helt galt er det så gået da jeg var med en fyr efter en fest og vi hyggede og eksperimenterede lidt og han tog mig i 2’eren. Desværre var han lidt for stolt af det senere og fortalte det til en kammerat og så røg det jo ud til de andre. Og de kunne jo dårligt være i sig selv: Oj, advokaten har fået den i røven! Jeg er også ret nysgerrig så engang gik jeg med en pige hjem efter en fest og det gav mig virkelig meget og jeg lærte en masse nyt om min krop. Hun betroede sig så til en veninde som ikke kunne holde mund og så kom det også ud. Og så gik snakken igen om at nu var dydsmønstret også begyndt at lægge damer ned. Jeg synes det er dybt unfair at jeg ikke både må være flittig og velklædt og så samtidig også slå mig løs. Hvorfor skal det være en modsætning. Det gør mig pissed!
Kære Vædderen
Det lyder virkelig frustrerende og uretfærdigt, at dine klassekammerater forsøger at sætte dig i en bestemt kategori og ikke kan acceptere, at du både kan være struktureret og ambitiøs, men samtidig også leve dit ungdomsliv som du ønsker.
Når jeg læser dit brev kan jeg tydelig se, at du bliver ramt af nogle virkelig stereotype forventninger om, hvordan et “dydsmønstret” bør opføre sig, men mennesker er meget nuancerede, og ingen passer perfekt i en enkelt kasse selvom man ofte gerne vil forsimple mennesker.
Hvorfor har de denne adfærd?
Mennesker har som sagt ofte en tendens til at skabe forskellige kasser, fordi det ofte gør verden lettere at forstå, dette retfærdigøre naturligvis ikke deres adfærd overfor dig, men det er blot en forklaring på hvorfor de opfører sig som de gør.
Når du så bryder med deres forventninger, reagerer de ved at kommentere og være fordømmende. De projicerer måske deres egen usikkerhed over på dig, fordi din evne til at balancere både skole, arbejde og et social liv udfordrer deres opfattelse af, hvad der er muligt. Jeg ved det lyder meget skørt, men sådan tænker en del mennesker desværre.
Hvad kunne det ellers handle om?
Jalousi og usikkerhed: Din succes i skolen og dit arbejde hos advokaten kan få dem til at føle sig usikre og jaloux, især hvis de selv føler sig stressede og ikke formår at håndtere deres tid effektivt. Så er det altid nemmere at se ned på dem der rent faktisk gør en indsats i et forsøg på at få det bedre med sig og selv og genskabe selvkontrollen
Sort/hvid tænkning: Som jeg nævnte lidt tidligere, så kan mennesker godt li at forsimple andre, og når du udfordrer deres forestilling om, at man ikke kan være både flittig og festlig. Det skaber en indre konflikt hos dem, som de forsøger at løse ved at reducere din mangefarvede personlighed til en simple personlighed som fx “12-tals pige” eller “advokaten”. Men husk på det siger mere om dem end om dig når de kalder dig disse øgenavne.
Hvordan håndterer du det bedst fremover?
Stå ved dig selv: Det lyder måske kliché, men du har ret til at være dig selv og både være målrettet og nysgerrig på livet. At stå ved din ret til at være nuanceret kan være en stærk måde at vise hvem du virkelig er
Vælg dine kampe: Overvej, hvem der virkelig betyder noget for dig, og hvem du ønsker at forklare dig overfor, hvis du ønsker det. Nogle mennesker vil desværre aldrig forstå eller lærer, og det er ikke din opgave at ændre dem. Hvis ikke de kan acceptere du er som du er, er det deres problem og det er dem der ikke kan tænke særlig langt.
Find ligesindede: Prøv evt at finde mennesker, der kan lide dig som den du er- både din strukturerede og din spontane side. Det behøver ikke være på skolen, men måske et andet sted hvor man kan møde andre unge.
Sæt grænser: Hvis deres kommentarer bliver for meget, kan du fx prøve at sige fra. Du kan fx sige følgende “Jeg er træt af at blive sat i en boks. Hvorfor er det så svært at forstå, at man både kan være flittig og have det sjovt? Det ene udelukker ikke det andet.”
Jeg vil runde mit skriv af med at fortælle dig, det er ikke dig, der er problemet her, det er deres fordomme, manglende forståelse og forsimplede tankegang der er problemet. Du fortjener at være den du er, uden at skulle stå til ansvar overfor andres snævre forventninger.
Du er mere end bare 12-talspigen eller advokaten, du er Vædderen og du har en meget mangfoldig personlighed, lad ikke nogen tage det fra dig!
Håber mit lange skriv kan være dig til hjælp, og jeg vil ønske dig en glædelig jul!
Med venlig hilsen Kylie.