Forelsket

brevkassespørgsmål

Forelsket

brevkassespørgsmål af
Ida
13 år
Oprettet 1 uge 3 dage siden

Hej. Jeg har været vild med den her drenge i snart 5 måneder, og vi snapper rigtig meget sammen og skriver også lidt. Vi går i parallelklasse, og jeg kan mærke at jeg helst ville være det hvor han er. Han er lidt sådan en som alle kan lide og han kan få næsten alle piger Jeg skrev til ham fra 3-4 måneder siden at jeg kunne lide ham og han sagde at han også kunne lide mig og at han havde kunne lide mig i lang tid. Jeg blev rigtig glad og lidt nervøs, også skrev han og spurgte om vi skulle være kærester, og jeg sagde ja. Men så om aftenen slog ham op fordi han lide lide en anden og jeg blev helt knust. Vi snakket ikke sammen i lang tid efter men så begyndte vi lidt at skrive igen og han drillet mig lidt men på den måde hvor jeg godt kunne lide det Og nu har jeg indset at jeg virkelig er forelsket i ham Men han er rigtig ked af det her for tiden fordi hans bedstefar døde fra nogen år siden og jeg ville rigtig gerne hjælpe ham men jeg kan jo ikke rigtig gøre noget? Jeg ville gerne prøve at komme over ham og glemme ham men jeg ved ikke hvordan Jeg håber at i kan hjælpe mig Kh Ida

Svar: 

Hej Ida

Først og fremmest vil jeg gerne sige tak for at skrive ind til brevkassen, og påpege din modighed af at skrive til os med din problematik. Det kan være vildt dejligt, at være forelsket og finde kærligheden, men gør ondt på en ubeskrivelig måde, når den så forsvinder igen. Specielt når det gælder en man ser dagligt på skolen, så kan det være ekstremt svært at komme videre. Desværre er der rigtig mange på din alder, der går igennem det samme, så du er slet ikke alene. 

Det lyder til, at han er lidt ubeslutsom, når han spørger dig om I skal være kærester og vælger at slå op med dig indenfor samme dag, fordi han har fundet en anden. Det er måske én god idé at finde en anden, der vælger dig hver dag, og ikke har øjne for nogle andre. Det lyder også som om I så fik afstand fra hinanden efter, hvilket er rigtig godt, så du kan have muligheden for at komme videre. Men I har så genfundet kontakten, hvilket gør det en del sværere at glemme ham, som du også selv påpeger. Specielt når der måske kan opstå noget kærligt drilleri mellem jer. 

Jeg vil fremhæve, at du er en rigtig god person for at ville hjælpe ham i forbindelse med hans sorg af tabet af hans bedstefar. Det er virkelig en godhjertet tanke. Samtidig er det  vigtigt du også husker dig selv i processen. Hvis du skal have en fair chance for at komme videre, så kræver det også at I måske minimerer jeres kontakt eller gør det klart for hinanden, at I ikke skal være mere end venner. Det sidste bliver virkelig svært, når du har følelser for ham, så jeg vil derfor anbefale, at I taler mindre på trods af, at du gerne vil hjælpe ham. Evt fortæl ham, hvordan du har det med hele situationen, så han også får en chance for at sætte sig ind i, hvordan du har det og kan holde sin afstand fra dig. 

Det bedste du kan gøre for at glemme ham, udover at stoppe kontakten til ham, er at forsøge at tænke mere på dig selv og dit liv. Måske evt også at fjerne ham på sociale medier som snapchat, så du ikke bliver mindet om, at han er der.  Når du er i skole kan du tilbringe mere tid i områder eller med personer, hvor du ved han ikke tilbringer hans pauser. Derudover vil jeg anbefale, at du tager ud og tilbringer en masse tid med din familie eller venner, så du kan distrahere dig selv fra tanken om ham. Måske kan en ny hobby som at male eller strikke kan afhjælpe dine tanker.

Jeg håber dette kunne hjælpe dig og jeg ønsker dig alt held og lykke med processen! :)

Varmeste hilsner, 

Samara fra Cyberhus

cyberhussamaras billede
Samara fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program