Veninde dilemma
Veninde dilemma
Hej Cyberhus. Okay så står i en situation som måske er lidt indviklet, men skal gøre mit bedste for at forklare mit dilemma. Sagen er at jeg er en del af en venindegruppe på 4 og vi mødte alle hinanden i gym. Vi var allesammen rimelig tætte i gym og hang tit ud sammen, gik i byen sammen, osv. En af pigerne i gruppen, lad os kalde hende C, har en masse psykiske udfordringer og havde en ret hård tid gennem hele gym. Vi var der selvfølgelig alle sammen for hende hver gang hun havde brug for det. Det er nu ca. 2 år siden at vi gik ud af gym og vi holder alle stadig sabbatår. Vores hverdag i sabbatårene har selvfølgelig set meget anderledes ud end den gjorde i gym, og det er desværre meget sjældent at vi alle finder tid til at se hinanden den dag i dag. C fik et kæmpe mentalt sammenbrud i starten af vores første sabbatår og dengang arbejdede jeg ikke så meget, så derfor lænede hun sig mest op af mig dengang fordi jeg var den eneste der havde tiden til det. Det betyder nu, at mig og C er blevet lidt tættere end vi er med de andre piger, fordi vi ser hinanden meget mere end vi ses med dem. Selvom jeg arbejder mere nu, så passer vores skemaer bare stadig godt sammen, så vi ses stadig ofte. Men selvom jeg selvfølgelig holder meget af hende, så bliver jeg nødt til at indrømme, at hun også bare kan være en stor mundfuld nogle gange, grundet alle hendes udfordringer, især når man nu er helt "alene" om at være den der skal være der for hende. Hun har også en psykolog hun går til, men jeg er jo stadig den af hendes veninder som hun læner sig allermest op af. Og jeg kan mærke, at jeg lidt har brug for et pusterum, da hun (udover hendes udfordringer) altså også bare har nogle personlighedstræk der kan være lidt for meget nogle gange. Hun er fx meget stædig, og kan blive direkte sur hvis hun ikke får sin vilje. Førhen havde jeg jo mulighed for at dele disse frustrationer og tanker med de andre piger (på dage hvor C fx ikke var i skole og vi kunne snakke sammen omkring det), men nu ser jeg aldrig de andre piger uden at C også er der. Jeg kan mærke, at jeg virkelig meget har brug for at komme ud med de frustrationer og tanker jeg har omkring til dem, og bare snakke med dem alene. Der er generelt bare mange situationer omkring C, som jeg gerne vil have deres input på. Men samtidig føler jeg mig også som en virkelig falsk veninde, hvis jeg pludselig begynder at mødes med de andre piger uden jeg har inviteret C. Så mit spørgsmål består lidt i, hvad jeg kan tillade mig at gøre i denne situation? Kan jeg tillade mig at mødes med de andre uden at invitere C? Jeg ser det ikke rigtig som en mulighed at skulle konfrontere C alene med det lige nu, da jeg ved at hun helt sikkert vil reagere meget voldsomt på det. Og det er egentlig også bare fordi jeg virkelig trænger til at se de andre piger på egen hånd bare engang imellem.
Hej!
Først og fremmest vil jeg sige, at jeg godt kan forstå, at du føler dig splittet i den situation. Det lyder som om, du virkelig gerne vil være en god ven for C, men samtidig kan mærke, at det begynder at koste på din egen energi og overskud. Det er et svært dilemma, og jeg synes, det er stærkt af dig at række ud for at finde en løsning.
Det er vigtigt at huske, at du også har ret til at passe på dig selv. At være en god ven betyder ikke, at man skal tilsidesætte sine egne behov hele tiden – faktisk kan det modsatte ske, hvis man ikke får lov til at lade op. For at kunne støtte C på den lange bane er det vigtigt, at du selv har overskud, og det kræver nogle gange, at du giver dig selv plads til at tage en pause.
Du spørger, om det er okay at mødes med de andre piger uden at invitere C. Mit korte svar er ja, det er helt okay. Det betyder ikke, at du er en dårlig veninde eller "falsk" over for C. Det betyder, at du tager vare på dig selv og dine relationer til de andre piger. I venskabsgrupper er det helt normalt, at man nogle gange mødes på kryds og tværs uden, at alle er med – præcis som du gør med C nu, uden at de andre er der. Det gør ikke jeres gruppe mindre vigtig, og det betyder heller ikke, at du ikke værdsætter C’s venskab. Hvis du føler dig usikker på, hvordan C vil tage det, kan det dog være en god idé at tænke over, hvordan du gør det.
Du behøver ikke føle dig forpligtet til at involvere C i alle aftaler med de andre. Det kan fx være, at du spørger en eller to af dem, om I skal mødes til en kop kaffe eller noget andet hyggeligt – uden nødvendigvis at gøre det til en større ting. Det er okay, at ikke alle i gruppen er med til alt.
Selvom du skriver, at du ikke føler, du kan konfrontere C lige nu, kan det måske på et tidspunkt være godt for jeres venskab at nævne, at du nogle gange har brug for lidt plads. Det behøver ikke være en stor konfrontation, men snarere en stille og rolig snak, hvor du siger noget som: "Jeg elsker at være der for dig, men nogle gange kan jeg godt føle, at jeg har svært ved at finde tid til mig selv. Jeg håber, du kan forstå det." Men hvis du ikke føler, det er det rette tidspunkt nu, så er det også helt okay at tage små skridt først. Dog tror jeg, det kommer til at være et slid i jeres venskab senere hen, hvis det ikke bliver gjort.
Derudover vil jeg understrege, at det ikke er dit ansvar at stå med C’s problemer. Du skriver, at C også går til psykolog, og det er godt, at hun får professionel hjælp til de svære ting, hun står med. Det er vigtigt at huske, at selvom du støtter hende, så er det ikke dit ansvar at bære det hele. Du er hendes veninde, ikke hendes terapeut, og det er helt fair at sætte grænser for, hvor meget du kan tage på dig.
At tage et skridt tilbage og give dig selv plads betyder ikke, at du svigter C. Tværtimod kan det give dig mulighed for at lade op og være en endnu bedre støtte for hende, når du er sammen med hende. Det kan også styrke dit forhold til de andre piger, hvilket måske også kan give dig en følelse af fællesskab og støtte, som du savner lige nu.
Jeg håber, at det her giver mening, og at du finder en løsning, der føles rigtig for dig. Du gør allerede et rigtig godt stykke arbejde som ven, og det er vigtigt at huske, at dine behov også er vigtige.
De bedste hilsner
Juni fra Cyberhus