Skammer mig
Skammer mig
Hej brevkassen Min lillesøster har en spiseforstyrrelse og hun er lige nu indlagt for fjerde gang. Jeg elsker min søster og jeg mit største ønske er at hun bliver rask. Men jeg hader også det hendes sygdom gør ved vores familie. Jeg ved godt det er normalt at have det sådan når nogen i familie er psykisk syg. Men det jeg ikke ved er hvordan man bliver bedre til at leve med den følelse. Jeg ved det er sygdommen jeg hader, men nogle gange kan det være svært at skille sygdommen fra min søster og så bliver jeg bare fyldt med skam. Jeg ved det er sådan det er, men hvordan bliver jeg bedre til at acceptere den følelse?
Hej.
Mange tak for dit brev.
Først vil jeg sige at jeg virkelig godt kan forstå din følelse og jeg ved at der er rigtig mange der står i samme situation som dig, samtidigt med at det måske er lidt en overset udfordring! Det er aldrig let at være i familie med en der er psykisk syg og det fylder bare rigtig meget. Al opmærksomheden og omsorgen går til den syge, mens det måske kan blive lidt glemt at det også er rigtig svært for jer andre at være i. Så jeg kan virkelig godt forstå at du er frustreret og gerne vil gøre noget ved den følelse.
Jeg har ikke helt vildt mange forslag til hvad du kan gøre, men de forslag jeg har, syntes jeg alle sammen vigtige at overveje.
Først syntes jeg at du skal italesætte det over for din familie. Det er helt sikkert svært for jer alle sammen at være i, men det bliver kun bedre hvis I snakker sammen om udfordringerne og hvordan I kan løse dem sammen. Måske kan I blive bedre til at hjælpe hinanden gennem de udfordringer der kan være med din søsters sygdom.
Herefter syntes jeg at du/I skal syge professionel hjælp - det kan enten være gennem psykolog samtaler eller gruppesamtaler. Inde på bedrepsykatri.dk har de en masse muligheder for ting man kan gøre som pårørende - tjek her:
https://bedrepsykiatri.dk/raad/hvor-kan-jeg-faa-stoette-som-paaroerende/...
Og til sidst vil jeg sige at du skal tillade dig selv at have de tanker du har! Dine tanker er ikke forkerte og er jo et udtryk for nogle ægte følelser du har inden i dig! Det hjælper meget sjældent at undertrykke sine følelser. Det er selvfølgelig bare vigtigt at du ikke lader det gå ud over din søster, som sikkert også selv har det meget svært ved sin sygdom.
Du kan evt. spørge en af dine tætte veninder, et andet familiemedlem eller en helt tredje som du stoler på, om de vil høre på dine frustrationer? Det kan tit være en stor lettelse at have en udefra der kun er der for at hjælpe dig - så kan du komme af med alle dine frustrationer der, uden at tænke over om du sårer nogens følesler.
Jeg håber at du kan bruge mine forslag!
Mvh. Chris - Cyberhus