Ændringer under pupertet?

brevkassespørgsmål

Ændringer under pupertet?

brevkassespørgsmål af
Clara
13 år
Oprettet 3 måneder 6 dage siden

Jeg synes min krop ændre sig rigtig meget nu hvor man går i det her pupertet. Men jeg trode enlig kun det betød at man fik bryster og en større røv? Men jeg synes også mine private dele ændre sig? Er det normalt? Før da sluttede revnen helt tæt om det hele, nu er de som om kønslæberne lissom vokser ud af revnen og bliver synlige, også uden jeg spreder benene. Jeg synes virklig ikke det ser godt ud og er ret træt af det. Min bedste veninde har prøvet at trøste mig og siger det gør ikke noget og at jeg jo stadig er lækker dernede og holder om mig for at gøre mig glad igen men jeg synes jo ikke selv jeg er lækker mere dernede. Er det virklig almindligt at kønslæberne skal være så synlige når man kommer i pupertet. Min venindes kønslæber er jo stadig gemt bag sprækken.

Svar: 

Hej du

Ej, hvor er den pubertet træls nogle gange, ikke?! Der kan være så mange ting, der ændrer sig ved ens krop, som fx vokser kønslæberne. Så det, du beskriver lyder helt normalt og som en helt naturlig del af, at kroppen forandrer sig - som den gør i puberteten. Du syntes, det var pænere før, og det tror jeg faktisk, at der også sidder andre piger og føler. Og at der sidder andre, der nok lige skal vænne sig til det nye, der sker med kroppen. Det kan jo være alt fra bryster til svedlugt, man kan være ked af. 

Det tager tid at vænne sig til de forandringer som kroppen går igennem så det det så godt at have nogen at snakke med. Det lyder til at du har en god veninde, som lyder meget sød. Det kan også være, du kender nogle alle voksne. Og du er også altid velkommen til at skrive herind. 

Hvis du vil vide mere om pubertet, så kommer der et godt link til sexliniens hjemmeside her: https://www.sexlinien.dk/emneside-kroppen/pubertet?mode=detail&RowId=SID...

Jeg har lige lyst til at sige jer til sidst, at vi menneskers øjne kan seriøst se ting mega forskelligt. Så det, som dine øjne ikke kan lide, kan andre se som mega smukt. Mange af os bliver glade af at få af vide, hvad andre synes er pænt. Og måske kunne du have godt af at høre det fra dine veninder en gang imellem? At de lige fortæller dig det, de synes er pænt. 

Vi mennesker er forskellige og vi ser meget forskellige ud. Lige præcis det med at være ked af sine kønsorganer er meget almindeligt. Det er faktisk så almindeligt at der for nogle år siden blev lavet et projekt hvor masser af kvinder tog et billede af deres kønsdele for netop at vise hvor forskellige man ser ud. Måske kan det give dig lidt mere ro i maven at se hvor mange forskellige måder man kan se ud, og det hele er lige normalt og okay. Du kan se billederne her http://www.kussomat.dk/kkdkpix.html

De bedste tanker fra

Mai

Mais billede
Mai har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program