Jeg tror jeg har en footfetish

brevkassespørgsmål

Jeg tror jeg har en footfetish

brevkassespørgsmål af
Amalie
13 år
Oprettet 9 måneder 3 uger siden

Hej cyperhus Jeg var for nylig sammen med min kæreste hvor han tog Sine sokker af jeg spurgte så om jeg måtte måtte slikke hans tæer men han blev fornærmet Hvorfor blev han fornærmet og er det normalt?

Svar: 

Hej Amalie! Tusind tak for dit spørgsmål.

Jeg vil starte med at fortælle dig, at der ikke er noget mærkeligt ved at blive tændt af fødder. Folk er så forskellige som græsstrå, og det betyder også, at folk bliver tændt af forskellige ting. Du er ikke den eneste med en footfetish, men samtidig må jeg også fortælle dig, at ens kæreste ikke nødvendigvis deler fetishes med en.

Når jeg nu siger det til dig, er det ikke fordi du skal ud på jagt efter en kæreste med præcis de samme fetishes som dig. Man kan sagtens blive tændt af vidt forskellige ting, og stadig nyde hinanden. Det kræver dog, at man er åben om det, og taler om det først. Det lyder til, at det, der skete mellem dig og din kæreste var, at du overtrådte en grænse, og han derfor blev fornærmet. Det er en helt normal reaktion, når ens grænser bliver brudt meget pludseligt. Der behøver ikke være noget forkert med dig fordi han reagerede på den måde, men det tyder på, at I ikke helt har fået talt med hinanden om nydelse og sex sammen. Han deler muligvis ikke din fetish, eller er muligvis ikke klar til at være seksuelt sammen med dig, og når du spørger med forventningen om at han er klar til begge ting, kan han nemt føle sig stødt og forvirret over dit spørgsmål. Det er helt okay at sige fra, når en anden spørger om lov til at gøre noget seksuelt med dig, og hans reaktion er helt normal.

Sex er en spændende og dejlig oplevelse, hvis man er klar til det. Men når man er ung, kan man sagtens være nysgerrig på sex uden egentlig føle sig klar til det. Derfor er det så vigtigt, at du er nysgerrig på, om din kæreste er klar til at være sammen med dig på en seksuel måde. Det er nemlig slet ikke et krav, at man skal være klar til sex, selvom man er kærester. Ved at tale om det, giver du ham også mulighed for at sætte grænser og udtrykke hans behov, og du kommer ikke til at presse ham til noget ved et uheld. Det kan være at I skal have tid til at finde ud af jer selv først, før I tager skridtet med hinanden. Uanset hvad, skaber det tryghed for jer begge to at tale om forventninger til sex, samleje og grænser, fordi I kan finde ud af, hvad I egentlig er klart til.

Jeg håber, det var et svar, du kunne bruge. Endnu engang tak for dit spørgsmål!

Frida fra Cyberhus

cyberhuslivs billede
Frida fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program