Kære Silje.
Hvor er det godt, at du skriver ind. Det lyder som om du har virkelig meget at se til, og føler et stort ansvar for din familie og dine søskende. Jeg håber du kan bruge mit svar, som kommer herunder.

"Jeg vil ikke belaste mine pressede forældre"
Det er meget almindeligt, at søskende, især de ældste i en søskendeflok, oplever et stort ansvar og et behov for at være så "nemme" og ubesværlige for deres forældre som muligt, når der er mindre søskende i familien, særligt med diagnoser. Du er ikke alene med at føle, at du skal være hurtigt voksen og ansvarlig, det er noget, som mange kender når de står i en lignende situation som dig. Det er et svært sted at stå, for det lyder som om, at det der kræves af dig er for store krav. Det er ikke meningen, at man skal være hurtigere voksen og have et større ansvar for sine søskende, men det er desværre ofte tilfældet når man lever i en familie med mange søskende. Særligt når søskende er yngre og/eller har særlige behov. Her er mit råd, at du prøver at være kærlig  og god mod dig selv. Du arbejder super hårdt og mere end mange andre, for at hjælpe til med at familielivet skal fungere. Det er et arbejde, som mange ikke kan se du har. Derfor er det vigtigt at du fortæller det til nogen, enten dine forældre eller andre voksne i dit liv. Hvis de voksne ved hvordan din situation er, har de en meget bedre mulighed for at hjælpe dig med at tage mindre ansvar og blive mindre presset. Men du skal turde fortælle dem ærligt om, hvordan du bliver påvirket af dine søskendes behov og dine arbejdsopgaver i din hverdag.

Forventninger til sig selv?
Noget mange oplever, når de beskriver at være i en familie som din, er at de har meget høje forventninger til sig selv. De vil gerne gøre deres forældre stolte og være til meget lidt besvær, da det på en måde kan "veje op for" hvordan søskende har det svært. Det er bare desværre med til at øge presset meget på den søskende, der som dig er velfungerende og uden diagnoser. Jeg vil anbefale, at du forsøger at sænke dine forventninger til dig selv. Det er et stort pres at skulle være perfekt og præstere højt på alle områder i livet. Måske du kan tillade dig selv at give 50, 60 eller 70% indsats på nogle udvalgte områder? Det er jeg sikker på stadig er mere end rigelig indsats, og der er ikke den store grund til at præstere perfekt på så mange punkter. Mange oplever også, at den perfekte karakter eller gode ord fra lærere er en måde, hvor man kan få anerkendelse og opmærksomhed fra sine forældre, der ellers måske ofte er optaget af at hjælpe de yngre søskende. Derfor er det tit noget mange oplever som et ekstra pres, for at man "fortjener" forældrenes tid. Her er et godt råd at tale med din lærer om hvordan du føler dig presset af opgaverne, så kan det være I kan finde en løsning sammen, hvor du kan aflevere lidt senere eller på en anden måde gøre opgaverne og afleveringerne mere overskuelige. Generelt er det en god idé, hvis du kan sænke dit eget pres på dig selv og acceptere, at du også kan træde ved siden af eller have dårlige dage. Du behøver ikke være perfekt, og det vil hjælpe dig at acceptere en mindre indsats fra dig selv.

Søg støtte fra voksne i dit liv
Jeg tror det ville være en god idé, hvis du kan fortælle dine forældre hvordan du har det, så du måske kan få mindre ansvar i hjemmet, eller noget ekstra støtte udenfor din familie. Her tænker jeg på muligheder for en mentor, voksenven eller eventuelt en form for gruppe hvor du kan møde andre unge, der ligesom dig er søskende til børn med diagnoser og særlige behov. Hvis du kan kommunikere til dine forældre, at du har brug for støtte og føler dig stresset, så har de en mulighed for at hjælpe dig med at få det bedre, også når de er pressede af travlehd og dine søskende. Hvis du ikke føler der er plads til, at dine forældre kan lytte til hvordan du har det, så er mit råd at gå til en anden voksen i dit liv og fortælle om din situation. Det er ikke min opfattelse, at man skal opleve den mængde ansvar, stres og belastning når man er 15 år gammel. Derfor tror jeg, at en ekstra støtte kunne være en mulighed for dig.

Andre muligheder for rådgivning og støtte
Til sidst får du et par anbefalinger til online platforme, hvor du kan tale med andre der har mulighed for at støtte og lytte til dig. Den første er Girltalk.dk, som er et åbent forum for piger, hvor piger mellem 12 og 24 år kan søge støtte til livet gennem chatrådgivning, samtalegrupper og psykologforløb. En anden mulighed er siden Hørt.dk, som tilbyder rådgivning til unge mellem 15 og 24 år. Her er der også mulighed for at tale med en rådgiver og få støtte til nogle af de frustrationer du kan sidde med. 

Jeg håber du har fået noget brugbart med fra mit svar. Det vigtigste er at du ved, at du ikke er alene, og at du i høj grad er god nok som du er. Hvis du kan sænke dine egne forventninger til hvordan du klarer dig, og hvor meget du skal gøre på samme tid, så er det muligt at det vil løfte en del af det pres du mærker. Jeg tror også det ville være meget godt, hvis du kan finde mere hjælp enten gennem dine forældre, en anden voksen eller dine lærere. Du behøver ikke stå alene. Jeg ønsker dig alt det bedste fremover, og jeg håber du bliver gladere og mindre presset snart.
De bedste hilsner
Mette