Jeg fik et chok
Jeg fik et chok
Halløjsa! Jeg er en pige på 17 år, som altid har været lidt buttet. Det i sig selv generer mig dog ikke. Jeg er ellers sund og rask. Jeg er vant til at se mig selv i spejlet, men der er man jo spejlvendt, og oftest ret tæt på og ser kun sig selv forfra. Ellers er jeg selvfølgelig også vant til at tage selfies og se mig selv på skærmen... Men sidste uge var vi til min kusines 18 års fødselsdag, der var pænt mange gæster og jeg kan huske at jeg faktisk havde en god dag, hvor jeg havde god selvtillid, følte mig tilpas i mit outfit og syntes jeg så okay ud, når jeg kiggede mig i spejlet. Men..! For få dage siden kom der pludselig en hel masse billeder fra denne dag ud på Facebook! Og jeg gik ærligt talt fuldstændig i chok, da jeg så mig selv på de billeder. Jeg troede oprigtigt ikke jeg så sådan ud, kunne slet ikke kende mig selv og blev virkelig flov og skuffet over mit udseende.. jeg var SÅ grim og tyk, og lignede bare noget der var løgn i ansigtet.. jeg har mistet så meget selvværd nu og tænker at der aldrig er nogen der vil have en der er så grim som mig. :( Kan man virkelig se så forskellig ud i spejlet eller på selfies som fx når andre tager billeder af en??
Hej du
Jeg tror, rigtig mange kan genkende den følelse af, at et billede bare ikke rigtig viser det, man selv lige troede. At man kan blive overrasket, skuffet og skræmt af den person, som kigger tilbage og ikke ser ud som man troede. Min første tanke er, at billeder kan være misvisende. Og de kan være taget i en vinkel, som forvrænger eller er misvisende. Når andre tager billeder, er de nok heller ikke så bevidste om, om alle nu står eller sidder på en mærkelig måde mm. Så ja, der kan være stor forskel på at kigge i spejlet og se på billeder af sig selv.
Min anden tanke er, at det må være hårdt at blive ramt så hårdt af de billeder. Og have det sådan, at du har mistet selvtilliden efter at have set dem. Det lyder slet slet ikke rart. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det kunne være godt at få arbejdet med den stemme, der fortæller dig, at du er skuffet over dig selv og at der ikke er nogen, der vil have dig. Det er en stemme, som vi alle har indeni. Det er en indre kritiker, som rammer os lige der, hvor det gør ondt. Og den er enormt stædig og svær at lukke munden på. For det sker helt ubevidst. Det er forskelligt, hvor meget, den fylder hos folk men i dit tilfælde lyder det som om, den har fået meget - og måske også FOR meget - plads lige nu. Der findes mange gode råd til at arbejde med sin selvtillid, og nogle af dem er; Måske skal du finde en, du kan snakke med om de ting, stemmen siger. En god veninde eller noget familie? Du kan også købe en dagbog og læsse af i. At gøre noget, du føler dig godt tilpas med eller er god til, kan være med til opbygge troen på dig selv. Begynd måske at rose dig selv for de ting, der lykkes eller du er godt tilfreds med. Du kan skrive dem ned eller sige det højt til dit spejlbillede. Overvej hvilke værdier, som er vigtige for netop dig. Er der fx situationer, hvor du prøver at passe ned i en skabelon, bare fordi andre gør, og skal du prøve at vende det om?
Mindhelper har også lavet 7 rigtig gode råd til at få det bedre med sig selv, og lavet en virkelig god artikel om selvværd. Den vil jeg virkelig anbefale dig at læse, eller lytte til, for jeg tænker den kan være et godt skridt på rejsen mod at holde meget mere af dig, som du er: https://mindhelper.dk/identitet/lavt-selvvaerd/
Det kan være, du føler at du godt kunne bruge et par samtaler hos en professionel, og så er du bare ligesom SÅ mange andre derude. Du kan altid skrive til vores SMS-chat, og spørge ind til mulighederne for mere hjælp. Så kan vores rådgivere hjælpe med at finde ud af hvor du kan få hjælp nær dig.
Det er et svært emne og svært at vende om. Men jeg krydser fingre for at du vil kunne se, at du er så meget mere end en, der ikke er værd have. Og at du har en kæmpe kæmpe skattekiste at guld indeni, som ingen anden i hele verden har.
De varmeste knus fra Mai