Psykiatrien
Psykiatrien
Jeg er en dreng på 16 snart 17 som tænker enormt maget på døden og har en stor trang til at bare være på den lukkede afdeling i psykiatrien. Og alle mennesker i hele verden har et lille mørkt rum som de er bange for og for mit vedkommende er jeg bange for hvad mine forælder siger til hvis jeg kommer ind på den lukkede men jeg ka. Mærke at det er det jeg ville... og jeg la er også ragtug maget selvskade jeg slukker mine smøger på min skulder og jeg er hved at være træt af at jeg skal lyve hele tiden om at jeg har det godt og jeg er træt af at lyve om mine vrangforestillinger og forstillinger fordi folk spørg gele tiden om hvorfor kikker jeg mig hele tiden over skulderen... hvad skal jeg gøre
Hej du,
Det lyder godt nok til at det er svært at være dig lige nu, så hvor er jeg glad for du skriver!
Når du fortæller at du selvskader, har vrangforestillinger og tænker meget på døden, synes jeg helt bestemt at du har brug for noget hjælp til at få det bedre. Og der er heldigvis mange andre muligheder end lige den lukkede afdeling, så det tror jeg ikke du skal være bange for -selvom jeg sagtens kan forstå hvis du får lyst til at være for dig selv et sted hvor du ikke skal forholde dig til det hele.
Jeg synes det er vigtigt at du fortæller nogen hvordan du har det, for det lyder til at være for meget til at du kan klare det alene. Jeg kan godt forstå at du har mange tanker om hvordan andre vil reagere hvis du fortæller dem om det. Måske er du bange for at de vil indlægge dig, eller du er bange for hvad de vil tænke om dig. Til det vil jeg sige, at det sværeste er at tage det første skridt, men når man først har overvundet sig selv, er det som regel en kæmpe lettelse og man oplever at familie og venner rigtig gerne vil hjælpe. Man kan også blive overrasket over hvor meget andre kan genkende, hvis man først åbner op.
Hvem skal du så fortælle det til? Der har jeg tre forslag til dig: dine forældre eller en anden voksen, din læge eller et rådgivningssted.
Dine forældre. Hvis du har et ok forhold til dine forældre, tænker jeg at de rigtig gerne vil vide hvordan du egentlig har det. Det kan selvfølgelig godt være at de bliver kede af at du har det skidt, men jeg tror de vil være rigtig glade for at få muligheden for at hjælpe dig til at få det bedre. Hvis det er svært at snakke med dine forældre, kan du også tale med en anden voksen du stoler på om hvordan du har det. Du kan også vælge at vise dem det brev du har skrevet til os. Det kan nogle gange være lettere at starte snakken på den måde.
Din læge. Man tænker måske mest på lægen som en der hjælper med fysiske sygdomme, men din læge er også vandt til at snakke med folk der har det svært, og ved en masse om hvordan du får den bedste hjælp. Når du er 17 år, kan du selv bestille en tid hos din egen læge, uden at dine forældre behøver at være blandet ind i det.
Rådgivning. Der findes flere forskellige rådgivninger som kan hjælpe dig videre. Psykiatrifondens rådgivning ved en masse om psykiske problemer, og der kan du være helt anonym. Dem finder du her: https://psykiatrifonden.dk/hjaelp-raadgivning/psykiatrifondens-raadgivningstilbud/telefonraadgivning Du kan også få hjælp ved at ringe til den kommune hvor du bor, de har voksne ansat til at hjælpe unge med problemer. Du kan finde kontaktinformation for din kommune her: https://www.sbst.dk/boern/boernene-foerst-og-barnets-lov/dinside
Til sidst vil jeg sige til det, at selvom det måske føles helt umuligt lige nu, så er der hjælp at få, så du kan få det bedre. Du har allerede taget et kæmpe skridt ved at skrive til os, så nu skal du bare tage det næste og tale med nogen om det, så du kan få den hjælp du fortjener.
Mange hilsner,
Marie