Kære Alma

Det er en rigtig udfordrende situation, du står I, med din bonusfar, og jeg forstår godt at, du føler dig frustreret. Jeg vil gerne prøve at dele nogle mine tanker, om hvad du måske kan gøre for at ændre situationen. 

Det er  tydeligt at I har svært ved at tale sammen, og at der er brug for noget nyt, til at løse de her konflikter, som opstår mellem jer. Du beskriver situationer, hvor det lyder til at I diskuterer og allerede er gået skævt af hinanden. Og hvis man allerede er uenige, så kan det nogle gange være svært at være lyttende og åben overfor den man taler med. Man kommer nemt til at gøre det man plejer. Derfor kan det nogle gange være en ide at tage en snak, i "fredstid". Med det mener jeg at tage en snak på et tidspunkt, hvor man ikke allerede er begyndt at diskutere.

Måske er din bonusfar lige så træt af den måde I taler til hinanden, men samtidig har han svært ved at komme ud af det mønster der er opstået? Det kan i hvert fald nemt ske. Ligesom du skriver her og fortæller, hvad det gør ved dig, når han ikke lytter, så kunne du måske gøre det samme med ham? Fortæl at du oplever at han ikke lytter, men altid har bestemt sig for hvad der er rigtigt og forkert, uden at give plads til den måde du oplever situationen.

Du skriver at du slet ikke har lyst til at dele problemer med ham, fordi du ikke stoler på ham. Det kan jeg sagtens forstå, når du slet ikke oplever, at han interesserer sig for hvordan du egentlig har det. Hvorfor du er trist eller sur. Samtidig fornemmer jeg også at du ville ønske at tingene var anderledes, så du havde tillid til ham, så han faktisk blev en tryg voksen for dig. Har du fortalt ham det?

Nogle gange kan man være så "fanget" af nogle bestemte mønstre, at man slet ikke kan se hvad det egentlig betyder for forholdet. Jeg tænker at han måske har brug for at forstå hvordan du oplever jeres samtaler, og hvordan det går dig til at føle. Prøv at sætte ord på, hvordan du har det med at tingene er sådan mellem jer. For eksempel at du er frustreret, over at det altid ender ud på den måde. Måske at det gør dig ked af det, hvis det gør det? Du kunne også fortælle hvordan du ville ønske det kunne være. At du gerne vil have det til at fungere bedre, så I kan kommunikere bedre med hinanden, og undgå så mange konflikter. 

Jeg bliver nysgerrig på hvor din mor er i alt det her. Har du talt med hende om din frustration? Oplever hun det på samme måde, og hvad tænker hun om jeres måde at snakke på? Kunne det være en hjælp, at det var en snak I tog alle sammen? Jeg er helt med på at det er forholdet mellem dig og din papfar, der er en udfordring, men jeg tænker det i sidste ende handler om hele jeres familie. 

Fordi det jo netop handler om jeres måde at kommunikere, tænker jeg at du måske kunne overveje at gøre det her på en lidt anden måde, end at sidde ned og snakke. Jeg tænker det måske kunne være en idé at skrive de her ting til din bonusfar og din mor. Du er helt tydelig god til at forklare hvad du oplever, og hvordan det får dig til at føle, her på skrift, og jeg tænker det var en god vej til at starte den her snak? 

Når man skriver et brev, ligesom du har gjort her, så har man ro til at få de ting med, der er vigtige. Man kan tage sig gid tid til at skrive det hele ned, og læse det igennem igen og igen, indtil man synes, man får sagt det man gerne vil. Det kan være nemmere at aflevere et brev, hvor man ved at man har fået de vigtigste ting med, end at skulle sidde overfor et andet menneske, og sige det hele. Når man sidder overfor hinanden kan man måske glemme noget, blive afbrudt eller blive så påvirket følelsesmæssigt, at man ikke for sagt det man egentlig gerne vil. Den eller dem der læser brevet har på samme måde også tid til at læse, og tænke over, det der står, og det kan nogle gange være noget rigtig godt for den reaktion der kommer. Vi mennesker kan let føle os angrebet, hvis nogen siger; når du gør sådan, for det mig til at føle sådan og sådan. Hvis man føler dig angrebet, kan den første reaktion ofte være at forsvare sig selv, og det er ofte det der sker, hvis man diskuterer og er uenige. Hvis man har tid til at læse et brev, og bagefter tid til at tænke over det der står, er der også ofte større sandsynlighed for at man når at tænke lidt længere, og dermed også faktisk får "lyttet" til det der står. 

Det kan tage tid at ændre den her slags ting, men det er bestemt ikke umuligt. Der er selvfølgelig også den mulighed at få professionel hjælp til at løse de her konflikter, og den generelle situation mellem jer. Hvis du føler, at situationen ikke forbedrer sig, kan det være en idé at overveje, eksempelvis at sige noget til en anden voksen, som du er tryg ved. En lærer, en venindes forældre, eller en anden voksen i familien. De kan måske hjælpe med at få mere hjælp. I alle kommuner findes der professionelle, der hjælper familier med at blive bedre til at kommunikere. Mange synes måske, at det lyder voldsomt med professionel hjælp, men det er altså helt udramatisk og noget mange har prøvet. Det med at få en ekstra voksen med, der ligesom kan hjælpe jer med at opdage hvor, og hvornår det går galt. 

Du er ikke alene om at have den, og derfor ved jeg også at der findes en løsning. Det kan bare godt tage tid. 

Jeg håber mine tanker kan hjælpe dig et skridt videre. 

Mange hilsner Pedro