Hej hubla,

At være utilfreds med sin krop er noget mange mennesker oplever på et eller andet tidspunkt i deres liv. Det er rigtig ubehageligt, og det kan komme til at fylde  meget i ens tanker og bevidsthed, og på den måde komme til at overskygge alle de gode ting, der også er. 

At være tilfreds med sin krop handler sjældent om det tal, der står på vægten. At være tilfreds med sin krop handler om at være glad for det man ser, når man kigger sig i spejlet, og om at føle sig sund og rask. Og her tænker jeg, at du er godt på vej. For at føle sig (og at blive) sund og rask, handler nemlig om at få regelmæssig motion og om at spise sundt og varieret. Du skriver, at du er holdt op med at spise mellemmåltider. Hvis de mellemmåltider, du spiste før, var usunde, så er det en god idé at skære dem fra. Men hvis de var sunde (fx frugt, grønt og groft (knæk)brød), behøver man ikke nødvendigvis at skære dem fra. Ofte har kroppen nemlig gavn af, at man indtager flere små måltider i løbet af dagen, i stedet for kun tre store. Så holdes blodsukkeret stabilt og trangen til at snacke mindskes. Faren ved at sløjfe mellemmåltiderne er også, at man kommer til at spise mere til hovedmåltiderne, og så er man lige vidt, for så er det overordnede kalorieindtag det samme.

Hvis du gerne vil tabe dig handler det nemlig om at forbrænde mere end du indtager. Det vil altså sige, at du skal bevæge dig (træne og motionere) i et omfang, der gør, at du forbrænder flere kalorier end du spiser i løbet af en dag. Du skriver, at du er begyndt at træne, men kun gør det derhjemme, og er begyndt at tage hjem hver weekend for at træne. Jeg tror mange kan genkende følelsen af, at andre ser ned på dem, hvis de går i fitness, hvis de ikke er vant til at komme der. I langt de fleste tilfælde tænker andre slet ikke sådan, men selv hvis de gør, så er det dem, der har et problem, og ikke dig. For at træne er en god og en sund ting, og det viser, at man går op i sin egen sundhed og velvære.

Jeg kan også blive bekymret for, om du går glip af for meget af det sociale på efterskolen, hvis du tager hjem hver weekend. Det synes jeg ville være rigtig synd. Derfor tænker jeg, om du måske kan finde måder du kan træne på, mens du er på skolen. Måske er der en skov i nærheden, hvor du kan gå, løbe eller cykle en tur. Eller måske kan du "hjemmetræne" på dit værelse. Det kan også være, at der er nogle af de andre fra efterskolen, der har det ligesom dig, og I så kunne starte jeres egen lille "træningsklub".

Når du skriver, at du ikke er tilfreds med din krop, og du samtidig skriver, at du ikke har lyst til at træne på skolen kan jeg mærke, at jeg bliver lidt bekymret for, hvordan du generelt trives på skolen. Har du det godt? Er du glad for at gå der? Har du venner og veninder? Er du en del af det sociale fællesskab? Hvis svarene på de her spørgsmål er "nej" eller hvis du er i tvivl om hvad du skal svare og/eller hvordan du har det, vil jeg råde dig til at snakke med nogen om det. Det kunne fx være din kæreste, dine forældre, en lærer på skolen eller en god ven eller veninde. Når man har det svært er det rigtig vigtigt at få talt med nogen om det. For så snart vi åbner op, og taler med nogen om, hvordan vi egentlig har det, så bliver det lidt mindre tungt at bære rundt på. Dels fordi man ikke længere står med det alene, og dels fordi, man har en man ved man kan vende sig imod. Som kender én og som kender ens problematik. Derfor håber jeg, at du vil finde én at betro dig til.

Jeg håber du kan bruge mit svar, og at det har givet dig lidt tanker og råd med på vejen. Held og lykke!

Mange hilsner,

Siv