Han bestemmer over mig
Han bestemmer over mig
Hej! Jeg har mødt en fyr på nettet for ca. et halvt år siden. Vi kan snakke om nærmest alt og har udviklet stærke følelser for hinanden. Han bor dog i et andet land og vi har ikke mødt hinanden endnu. Afstanden gør det virkelig svært at være i for os begge, men her de seneste par måneder er han begyndt at blive ret streng over for mig. Han prøver at fortælle mig hvad jeg må og ikke må og hvis ikke jeg svarer med det samme bliver han også sur. Vi skændes derfor rigtig meget, men jeg kan ikke få mig selv til at gøre det forbi. Især fordi han bliver så sur, og bruger mine svagheder imod mig. Fx. at jeg jo havde lovet at vi skulle mødes, at jeg ikke er seriøs osv. men sandheden er at jeg faktisk var dybt seriøs indtil han begyndte at kontrollere alt hvad jeg laver. I folkeskolen var jeg ret ensom og blev holdt meget udenfor, men nu har jeg endelig fået et par venner på gymnasiet, som han slet ikke vil have at jeg bruger tid på. Hvis jeg ikke tager telefonen med det samme kan han finde på at svine mig til indtil jeg siger undskyld for ikke at have svaret med det samme. Han vil generelt bare styre mit liv, og jeg vil gerne ud af det. Men jeg er også bekymret for at han dukker op hjemme hos mig. Han ved nemlig hvor jeg bor, fordi han engang ville sende mig et fysisk brev, hvilket jeg ikke tænkte over dengang. Jeg ved ikke hvordan jeg kommer ud af det. Hvad gør jeg? Vh. Liva
Hej du
Allerførst, så kan jeg godt høre, du har en masse tanker og følelser omkring den her fyr, som du har kontakt med på nettet. Og det er fuldstændig naturligt og helt okay at det fylder dig helt op og er frustrerende at være i lige nu.
I forhold og relationer er det helt naturligt at man kan skifte mening om en anden person. Måske især efter at have set en side af dem, man ikke er vild med. Det lyder til, at det er det, der er sket for dig. Og du skal vide, at det er fuldstændig - altså fuldstændig - okay. Følelser er omskiftelige og det er der ikke noget galt med. Hvis han får dig til at føle dig nedern eller han bliver sur på dig over det, så prøv at tænke sådan her på det: 'det er hans mening, men det er ikke den eneste sandhed'. Det kan nemlig ligeså godt blive sagt om dig, at du er reel, loyal, åben, ærlig, omsorgsfuld og mange andre ting.
Din vigtigste opgave lige nu er, at handle ud fra, hvordan du selv har det i maven. Det lyder som om, du har besluttet dig for at stoppe kontakten med ham. Og her har jeg et par tanker og du kommer måske selv i tanker om noget helt fjerde.
1.Du kan bryde kontakten uden at fortælle eller forklare og blokere ham, så du ikke kan følge med i hans svar.
2.Du kan også vælge at være mere informativ omkring det og skrive lidt frem og tilbage til ham.
3.Du kan få en ven eller veninde til at sende en besked på dine vegne og lade dem læse eller forholde sig til de svinere, der måske kommer.
Du skriver, at du godt kan være nervøs for hans reaktion og om han vil dukke op der, hvor du bor. Og det er slet ikke rart at have den tanke, kan jeg godt forstå. Hvis du kan lægge tanken fra dig, så den ikke fylder for meget, er det nok nemmest at være i. Men det er ikke nemt og det kan være, du skal have hjælp til det. Men sandsynligheden for at han nogen sinde ville opsøge dig, må være meget meget lille, nu da der er så stor afstand mellem jer.
Du kan altid skrive herind igen eller ringe til fx BørneTelefonen på 116111, hvis du føler behov for at snakke. Jeg ønsker for dig, at du føler at du kommer igennem det her på en okay måde, hvor du husker dig selv. Og hvor du ved, at
DU ikke er forkert, uanset hvad han evt vil sige.
Tanker og knus fra Mai