Kære dig

Mange tak for dine rosende ord - det er dejligt at høre. Og stort tillykke med studenterhuen. Dejligt at du nyder alle de gode oplevelser der følger med at blive student, med fester og fejringer. Selvom det overordnet er en god tid, så tror jeg også at der er en del som har nogle af de følelser som du beskriver - følelsen af at der er lidt et tomrum og et savn af den hverdag der var i gymnasiet. Der er nok forskel på hvor kraftig følelsen er hos den enkelte, men jeg vil vove at påstå at der er mange der har den, i et eller andet omfang. Det siger jeg, for at fortælle dig, at du helt sikkert ikke er alene om at have den følelse - selvom dine veninder, som du har snakket med om det, ikke rigtig kan genkende eller forstå dine følelser.

Når det så er sagt, så er det stadig rigtig ubehageligt at gå rundt med den her følelse af tomhed og afsavn. Når jeg læser dit brev, så får jeg lidt et indtryk af, at du ikke helt føler at det er berretiget at du føler som du gør. Hvis du har lyst, kan du prøve at tænke over, hvad der sker i dig, når du får de her følelser. Prøver du at få dem til at gå væk? Hvis du kan mærke, at det er det der sker, så skal du vide, at det er en meget naturlig reaktion. Men du skal også vide, at det er helt okay, at have de følelser. Det kan nogle gange være sådan, at hvis man bruger energi på at sige til sig selv, at man ikke burde have de følelser man har, fordi alt jo burde være godt, så kan det få følelserne til at fylde endnu mere og være endnu sværere at være i. Selvom det er en god tid lige nu, med en masse gode oplevelser, så er det stadig helt okay at have de følelser du beskriver, af afsavn og tomhed. Så, måske en mulighed kunne være, at du siger til dig selv, at det er helt okay at føle som du gør. Når så de her følelser dukker op, anerkender du at de er der og nok vil dukke op en gang imellem, det næste stykke tid. Jeg ved at følelser er svære at være i, lige nu. Men jeg er også ret overbevist om, at det er lige nu de er allermest kraftige, fordi du lige er blevet færdig med gymnasiet. Selvom det måske er svært at forestille sig lige nu, så er jeg ikke i tvivl om, at følelserne af afsavn og tomrum, med tiden vil blive mindre, i takt med at tiden går og der sker nye ting i dit liv.

En anden følelse du beskriver, er frygt. Du skriver at du er bange for at de fleste dage nu kommer til at ligne hinanden og du kommer til at sidde fast i en slags ond cirkel, hvor man ikke ved hvad man skal gøre med sit liv. Det er også helt normalt, at føle sig usikker og bange, når hverdagen pludselig ikke er som den plejer og der sker et stort skift i ens liv - særligt når man endnu ikke ved, hvad det skift kommer til at bestå af. Det lyder som om, at du allerede er i gang med at lede efter noget arbejde og også er gået i gang med at lære nogle nye ting. Måske du kan prøve at mærke efter i dig selv, om du i virkeligheden har det bedst, når du er beskæftiget med noget? Sådan er det for nogle mennesker, at de helst gerne skal være i gang med et eller andet, for ikke at komme til at kede sig. Nu ved jeg ikke om du har gjort dig nogle tanker om, hvad for en type job du gerne vil gå efter nu her - men hvis du ikke har, og du føler det vil hjælpe dig at få et overblik over, så kan du eventuelt prøve at lave en slags mindmap eller en anden form for visuelt overblik over forskellige muligheder eller ideer. Der findes også en masse forskellige artikler osv., som kan hjælpe med ideer til sabbatår, hvis du prøver at søge på nettet. Der er mange butikker, daginstitutioner etc., der søger arbejdskraft, så jeg tænker at, afhængig af hvad du gerne vil, at mulighederne for at finde et arbejde er gode - og derudover er der også muligheden for frivilligt arbejde, hvis det er noget du har lyst til og mulighed for. Så, selvom jeg godt kan forstå at det kan føles utrygt lige nu, og at du er bange for, om du får noget nyt at fylde din hverdag ud med, så er jeg helt sikker på, at du vil finde et job eller noget andet som fylder din hverdag ud. I dit brev giver du også udtryk for, at du ikke rigtig kan tale med dine veninder om, hvordan du har det. Men måske er der nogle andre som du kan tale med om det. Måske det kunne være en mulighed at prøve at tale med dine forældre om det? Selvom dem du taler med, måske ikke selv kan genkende følelsen, så kan det måske stadig være en hjælp at få lettet sit hjerte og sat ord på sine tanker og følelser overfor en anden person? En anden mulighed kunne være, at tale med eVejledning (digital rådgivning) eller Studievalg, hvor du også kan få en fysisk samtale. Dem kan man også tale med om de følelser du beskriver, i forhold til sabbatår.

Så, for at vende tilbage til det første jeg skrev, så tror jeg at noget af det bedste du kan gøre, er at acceptere og anerkende de her følelser af tomhed og afsavn, som du nogle gange får. Hvis du gør det, vil det højst sandynligt blive nemmere at være i følelserne - selvom de ikke er så rare.

Jeg håber at mit svar har været en hjælp og har gjort dig mere fortrøstningsfuld med, at følelserne nok skal blive mindre med tiden og at der kommer til at være noget nyt der fylder hverdagen ud.

Jeg sender varme tanker og kram i din retning. Husk at du altid kan skrive herind igen, hvis du får behov for det.

De bedste hilsner Freja