Hej Anja!

Det er et rigtig godt spørgsmål du stiller – og der findes ikke et simpelt svar på det.

Man kan umiddelbart tænke - ”Nej, det er bestemt ikke særlig intelligent, at du næsten slår dig selv ihjel på den her måde” - MEN så enkel er vi mennesker ikke skruet sammen. For jeg er ret sikker på, at du ikke overvejede at det kunne slå dig ihjel, da du valgte den her sti. Og som du selv skriver, så havde du på daværende tidspunkt ikke andre valgmuligheder.

Jeg ved ikke hvorfor du har skåret i dig selv siden du var 11 år og haft et kompliceret forhold til mad siden du var 13 – men jeg gætter på, at du har oplevet nogle ting i dit liv som har gjort dig meget ked af det. Når man har det svært og ikke får den hjælp, som man har brug for – så finder man selv på måder til at håndtere den smerte som man har indeni. Og nogle måder at helt klart bedre end andre.

Når man skal håndtere den smerte man oplever indeni i, så vælger man et strategi (en plan), som får en gennem hverdagen. Og som du selv siger, så kunne du kun vælge den sti du gjorde på det tidspunkt, fordi det var den mulighed du så. Hvis du havde haft muligheden for at snakke med en voksen om det dengang, og du havde turdet stole på at den voksne ville hjælpe dig, så havde I måske sammen fundet en anden sti til dig. En som havde hjulpet dig til at få det bedre og så var du måske ikke endt i den her situation. Men omstændighederne gjorde måske, at du ikke fik hjælp til at vælge en anden sti – og derfor valgte du som du gjorde.

Problemet med både cutting og spiseforstyrrelse er, at her er tale om to meget problematiske strategier, idet man faktisk kan blive afhængig af begge dele – og derfor er selvsagt meget svært at slippe ud af det igen. Men jeg vil gerne understrege, at det bestemt er muligt at komme ud af det – men i de fleste tilfælde kræver det hjælp. Og den hjælp skal man være klar til at tage imod.

Når man har det psykisk svært, så kan man blive meget overvældet af sine følelser – og jeg tror umiddelbart, at det er det som du har forsøgt at undgå ved at fokusere på mad og vægt. Og ved at flytte den indre smerte til en ydre ved at skære i dig selv. 

Jeg gætter på, at det har gjort for ondt på dig, at mærke dine følelser - og at du derfor altid har kæmpet for at holde dem på afstand. Og den måde hvorpå du har kunnet kontrollere den indre smerte, har været ved at fokusere på mad og skære i dig selv. Når så fornuften har fortalt dig, at du enten skulle spise eller stoppe med at skade dig selv, så har det været svært for dig at lytte – fordi du ikke kendte til andre måder at kontrollere din indre smerte på. Og hvis man skal stoppe med en ting, så er det vigtigt, at man har noget andet at sætte i stedet for. Så svaret er nej, det handler ikke om, at du var uintelligent – for i dit hoved fandtes der ikke alternativer.

Kunne situationen have været anderledes i dag? Helt klart ja!! Hvis du havde fået hjælp til at finde andre og bedre metoder til at tackle det, som gør så ondt på dig – så var du måske ikke kommet så langt ud. Men samtidig ved jeg godt, at det kan være vildt svært at søge hjælp - for det kræver at man tør åbne sig over en anden person, og lade dem hjælpe. Det kan være rigtig svært og kræver en del mod - og selvfølgelig også at man ved hvem det er man kan snakke med og stole på. Måske har du ikke haft oplevelsen af, at du kunne få den hjælp som du havde brug for – eller også har du måske ikke haft modet til at åbne dig over for en voksen som kunne hjælpe. Men uanset hvad – så er det ikke fordi at du er uintelligent, at du står i den her situation i dag. Du har gjort det, som du har oplevet var bedst for dig. Så man kan ikke sige, at du ikke brugte din logik. Din logiske sans har været påvirket af dine følelser, og du har ikke vidst hvad du ellers skulle gøre.

Jeg kender ikke til din medicinske tilstand. Men du skriver, at din forestående operation har fået dig til at tænke over tingene – så måske er det nu, at du skal prøve at åbne dig over nogen som kan hjælpe dig. Få hjælp til at finde alternative måder til håndtere dine følelser – så du ikke forvolder større skade på dig selv. Det er aldrig for sent at blive klogere på sig selv!

Jeg håber, at du kan bruge mit svar. Det blev lidt langt – og meget af det bygger på gætterier, da jeg ikke kender så meget til dig og dit liv. Hvis jeg har ramt helt ved siden af, eller du har lyst til at snakke mere om det, så er du altid velkommen til at kigge forbi voreschatrådgivning og vende det med en af vores rådgivere.

Jeg vil også ønske dig en god sommer og held og lykke med operationen.

Mange tanker
Marianne