Billeder
Billeder
Hej! For en del år siden, da jeg var omkring 13 år, lavede jeg billeder som jeg delte her på Cyberhus. I havde dengang en form for galleri, hvor jeg havde nogle billeder offentliggjort. Men nu kan jeg ikke finde det herinde, og kunne rigtig godt tænke mig at se mine gamle billeder igen. Er det der ikke længere, eller er der mulighed for at se billederne et eller andet sted? Vh. Liv
Hej Liv
Det er helt rigtigt, at vi havde et kunstværksted, med mulighed for at uploade egne billeder, tegninger og lignende.
Vi har stadig alle billeder liggende, de er bare ikke offentligt tilgængelige.
Vi vil meget gerne se om vi kan finde dine billeder, og finde en måde at dele dem, eller sende dem til dig. Den store udfordring bliver at identificere, lige præcis dine billeder. Men lad is se om vi kan lykkes med det.
Kan du huske sådan ca. den periode hvor du uploadede billeder. Ikke nødvendigvis præcise datoer, men eksempelvis at det var i 2013 eller en anden ca. periode?
Kan du mon huske titlen på nogle af de billeder du uploadede, og brugte du Liv, som navn, eller et andet, som vi kan bruge, når vi skal lede.
Vi er nok nødt til at skrive lidt frem og tilbage, når vi skal prøve at finde de her billeder, så det ville være godt at flytte dialogen fra brevkassen, og til en anden kanal.
Hvis du er okay med ikke at være anonym, vil jeg anbefale dig at sende en mail via vores kontaktformular: https://cyberhus.dk/kontakt-cyberhus . Hvis du så udfylder en mailadresse, så kan vi skrive sammen på den måde.
Hvis du gerne vil forblive anonym, kan du i stedet sende en sms til 25 80 60 60. Det er vores sms chat, som jo egentlig er vores rådgivningskanal, men vi kan også bruge den, i den her forbindelse, fordi det tillader os at skrive frem og tilbage, og sende dig link til det/de billeder vi måtte finde, uden at vi kan se dit nummer, og dermed kan du forblive anonym.
Vi har virkelig mange billeder, så det vil nok komme til at tage noget tid, men vi vil meget gerne give det et forsøg, så skriv endelig via enten vores kontaktformular eller SMS....så kigger vi på det.
Mange hilsner Cyberhus Teamet