Hej med dig

Tak for dit spørgsmål til brevkassen. Jeg kan fornemme, at dine bekymringer fylder meget for dig, og derfor synes jeg at det er et rigtig godt tidspunkt at række ud efter hjælp. Jeg vil prøve at lede dig lidt på vej. Du fortæller først, at du i lang tid har haft problemer med, hvad du tror kan være angst. Til sidst spørger du også, om jeg tror at det kan være angst. Og til det må jeg sige, at jeg ikke kan svare på det, men jeg vil anbefale dig at gå til din egen læge og beskrive det, som du har gjort, har i brevet.

Det håber jeg, at du først og fremmest vil overveje. Når det så er sagt, så lægger jeg mærke til flere ting i dit brev. Først og fremmest, at du for det meste ret hurtigt kan få det under kontrol. Så bliver jeg nysgerrig: hvilke strategier bruger du i de situationer? Kunne det være noget i retning af dybe vejrtrækninger, eller at fokusere på andre ting? Jeg spørger fordi, at det lyder som om, du allerede har nogle gode strategier til at mestre de ubehagelige kropslige fornemmelser, der nogle gange kan opstå. Og dem håber jeg, at du kan prøve at minde dig selv om, når det bliver svært.

Det lyder ikke rart at pludseligt blive svimmel og gå i panik. Når du beskriver sådan nogle reaktioner, så tænker jeg særligt at det er en god idé at tale med lægen om det. Der kan jo være mange, mange forskellige grunde til at de fornemmelser opstår, uden at de behøver at være farlige i sig selv! Det kunne netop hænge sammen med det du beskriver: at du føler dig presset over bare at skulle ud af døren nogle gange. Det tyder for mig på, at du er i mentalt underskud. Og med det mener jeg, at der kan være nogle ting, der gør dig bange, udmattet og utryg - måske endda uden, at du er klar over, hvad det der. Også det, at du ikke mentalt kan holde til at forholde dig til dine venners problemer, tyder på at du er i en form for mentalt underskud.

Og mentalt underskud er hverken en diagnose eller en dom, det er bare for mig at se et tegn på, at det er på tide, at du taler med en professionel om, hvad det er, der fylder for dig. Jeg er nemlig ganske overbevist om, at det er noget der kan løses. Men det kræver selvfølgelig, at du åbner op, for at finde frem til, hvad det er i dit liv der kan ændres på, så det bliver nemmere at komme ud af døren, og fx at gå til eksamen. Jeg håber at svaret kan bruges - ellers er du altid velkommen til at skrive herind igen.

Kærlig hilsen Jeppe