Venskab

brevkassespørgsmål

Venskab

brevkassespørgsmål af
Bastian
14 år
Oprettet 12 måneder 1 dag siden

Hej cyber hus jeg græder mere end nogensinde før ikke udenpå men inden i jeg føler ikke jeg kan stole på nogen ik engang min bedste ven mere har det rigtig skidt føler kun det er min bedste ven der forstår mig men han har ikke svaret på mine beskeder længe nu hvad skal jeg gøre

Svar: 

Hej du.

Det lyder til at det er svært at være dig lige nu. Det er en virkelig tung situation, når det føles som om, man ikke 'har nogen' at gå til og som man kan stole på. Især når ens bedste ven heller ikke har svaret på beskeder i lang tid.

Det kan virkelig bare sætte en masse tanker igang om, om han mon ikke kan lide dig længere eller ikke har lyst til at hænge ud mere. Det er klart at det går dig på.

I den her situation er der ikke et gyldent svar, som jeg kan give dig, der løser det hele og ikke engang en brevkasse som os, står med én løsning, som altid virker.

Men når du har det virkelig skidt, så vil jeg anbefale dig at prøve at finde en, som du kan snakke med. Og her må du mærke efter, hvad du har det bedst med. Er det en mulighed at tage en snak med din bedste ven og spørge, om der er noget galt? Måske er der en bestemt grund til at han ikke svarer, og måske har det sket ikke noget med dig at gøre? Eller er det en bedre mulighed at lede efter en anden, du kan snakke med - en voksen, en anden fra din omgangskreds, du kan åbne op overfor eller måske en anonym rådgiver ved fx Børnetelefonen, som du både kan ringe og skrive til.

Jeg sender dig lige et knus. Og de bedste tanker.

Mai

Mais billede
Mai har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program