Stram

brevkassespørgsmål

Stram

brevkassespørgsmål af
Aya
17 år
Oprettet 11 måneder 2 uger siden

Hej Jeg har været forelsket i denne her dreng i noget tid nu. Vi har snappet meget sammen, og vi kyssede til en fest for to dage siden. Han har efterfølgende skrevet til mig, at han var klar og gerne vil lave flere ting med mig. Han er meget erfaren og har prøvet det mange gange før, men det har jeg ikke. Jeg har fået finger to gange af en min daværende kæreste som jeg var 100% tryg ved. Jeg synes det gjorde mega ondt, og har efterfølgende været meget bange for om jeg er for stram, da han ikke kunne få to fingre op. Jeg vil virkelig gerne vide om man kan blive mindre stram, for er bange for at stå i en situation, hvor han ik kan få den op, fordi jeg er for stram.

Svar: 

Kære Aya

Hvor er det bare et godt spørgsmål - som du helt sikkert ikke er den eneste, der spekulerer over. Det er fuldstændigt normalt, når man har sin seksuelle debut (over mange gange), at det gør ondt og at synes, at man er 'stram'.

Det er så vigtigt, at du skriver, at du med din ekskæreste var helt tryg. Det er nemlig nøglen til at få sex til at lykkes og blive til god sex. Mit allervigtigste råd er, at det ikke skal gøre ondt. Så hellere bruge lidt glidecreme til en start.

Sørg for, at du også er tændt og dermed våd. Og gør det med én du er tryg ved, som du også selv er inde på. Grin af det og prøv jer frem af flere omgange. Sex er ikke noget, hvor man skal præstere, men en intim oplevelse sammen. Dvs. du kan altså ikke være for stram; det betyder bare, at I skal prøve jer frem på anden vis. Det kan gøre rigtig ondt med to fingre (som i øvrigt jo oftest vil have en ca bredde sv.t. en penis...) hvis fingrene fx rammer forvæggen i skeden, hvor vi har rigtig mange nervefibre af den slags, der mærker smerte, og hvor urinrøret udmunder eller hvis de rammer ind på livmoderhalsen.Det betyder absolut ikke, at man er for stram.

Så igen: ro på, hav det sjovt med det og gør kun dét, som føles rart og hvor du er tryg. Med alt det sagt, så kan man i meget sjældne tilfælde have en fortykket kønskrans (det man i gamle dage kalde jomfruhinde, som slet ikke er en hinde og som slet ikke skal 'brydes').

Så hvis man over længere tid har forsøgt mange gange med en partner, man er tryg ved, så kan man altid lige høre sin læge ad. Det kan man nemlig få gjort noget ved hos en gynækolog. Men der er altså intet i dit brev, der tyder på, at det er dig.

Held og lykke med din nye forelskelse! Og skriv endelig igen, hvis du har flere spørgsmål eller jeg skal uddybe noget.

Kh Marie

marieljs billede
Marie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program