Underlige tanker?

brevkassespørgsmål

Underlige tanker?

brevkassespørgsmål af
Alexandra
16 år
Oprettet 2 uger 2 dage siden

Hej igen.

Først og fremmest vil jeg rigtig gerne sige tak for at I læste og besvarede mit forrige spørgsmål. Det har faktisk fået mig til at føle mere tryg til at tale om det her, da jeg godt ved jeg får hjælp. Så tusind tusind tak! 

Der er en sidste ting jeg gerne vil komme ud med. Det er lidt svært at forklare det, men prøver så godt jeg kan!

Har på det seneste begyndt at se på tingene meget meget anderledes. Jeg ser tingene i mange forskellige perspektiver. F.eks hvis jeg sidder selv, ser jeg nogen gange tingene i 'tredje perspektiv'? Det som om jeg er ude af min krop og kigger på mig selv ude fra, hvis det giver mening? Eller hvis jeg taler med andre, sætter jeg mig i deres sko, uden jeg nødvendigvis har lyst, men det sker bare fordi jeg hele tiden prøver på at se hvordan andre ser på tingene, når de taler med mig. Altså om de synes jeg er irriterende eller om jeg snakker underligt. Nogen gange også for at se om hvorfor de har svaret på denne her måde, eller for at se hvad de tænker? 

Andre gange, hvis jeg sidder i klassen , går der ufatteligt langt tid før jeg spørger om hjælp fra en lærer eller en klasse-kammerat. Det mest fordi jeg 'sætter mig ind i deres sko' igen- og tænker på hvordan jeg ville have det hvis jeg blev spurgt. Svarene jeg giver mig selv, afhænger alt efter hvilken person jeg har tænkt mig at spørge. Derfor ender det nogen gange med, at jeg rent faktisk aldrig får spurgt om hjælp, da jeg føler de vil synes det er træls jeg spørger eller gør grin med det bagefter. Der er selvfølgelig nogen jeg spørger, fordi jeg føler mig mere 'tryg' hos nogen end jeg gør ved andre..

Andre gange sidder jeg også i sengen og tænker over livet, Jorden og generelt universet. Vi er alle bare organismer, som går på en planet med et mål vi selv skaber. Universet er så stort.. vi kommer jo aldrig til at vide hvad der 100% foregår der ude. Og det er faktisk lidt frusterende nogen gange, da jeg har så mange spørgsmål, jeg bare ved jeg aldrig får svar på. 

Samme med 'os'. Hvordan er vi helt præcist skabt? Hvad er følelser helt præcist og hvorfor har vi dem? Nogen gange føler jeg mig helt fortabt. Det tit sådan, at hvis jeg kan se mig selv i en situation, så sker det for det meste. Hvis ikke, så sker det for det meste ikke, på grund af noget kommer i vejen. Kunne være hvis vejret er dårligt, eller et event bliver aflyst. Derfor er jeg lidt bange for fremtiden, altså hvor jeg havner henne, fordi lige nu ser jeg mig havne ingen steder. Andre gange kan jeg godt se mig selv bliver mit drømme job (hvilket er politi-betjent), men ja.. 

Jeg ved ik rigtig, altså jeg er bare så forvirret her på det seneste, at det ender med jeg skræmmer mig selv nogen gange. 

Er det normalt jeg har det på denne her måde? Og hvorfor har jeg det sådan?

Mvh. Alexandra

Svar: 

Kære Alexandra 

Hvor er det skønt at læse at du har haft glæde af det tidligere svar. Det er jo det vi altid håber. 

Og det er godt at du skriver igen, når du har mere der fylder.

Det du beskriver, med en helt ny måde at tænke på, stille meget dybere spørgsmål, og se tingene fra helt nye perspektiver...det betyder bare at du er 100 procent normal, og at du udvikler dig. Det er så nemt at se på kroppen, når den vokser og ændrer sig. Men det gør din hjerne også på samme måde.

Dit følelsesliv og din evne til at forstå udvikler sig helt vildt, og det er det du kan mærke. Pludselig kan du begynde at sætte dig i andres sted, og tænke over hvad de måske tænker og føler. Det er en vigtig evne du er ved at udvikle, og det er lige som det skal være. Men husk at det du tænker om andres tanker og følelser, ikke nødvendigvis er det de faktisk tænker eller føler. Det du tænker, at andre tænker om dig, er i høj grad farvet af hvordan du tænker om dig selv, og vi mennesker kan godt have tendens til at være ret selvkritiske. Jeg har talt med mange unge der siger noget i stil med: jeg vil ikke spørge min veninde om hjælp, fordi jeg vil ikke have at hun tænker alt muligt om mig. Hvis man spørger de samme unge, om de ville tænke alt muligt om deres veninde, hvis det var hende der spurgte dem selv om hjælp, siger de fleste, at de jo bare ville hjælpe uden at tænke alt muligt. Giver det mening? Vores kritiske blik på os selv, kan ofte for os til at tænke at andre tænker på en bestemt måde om os...som de i virkeligheden slet ikke gør. 

Når du pludselig kan træde ud af din krop og se dig selv, er det fordi du begynder at forstå, at du er en del af en meget stor verden. Det er også derfor du pludselig kan stille spørgsmål, som du måske kan blive skræmt over omfanget af. Altså det her med at du undrer dig over ting, som der måske slet ikke findes et svar på. Som barn er ens verden meget lille, og man kan finde eller opfinde en logisk forklaring på det meste. Men når man bliver ældre finder man ud af at der er virkelig mange ting i verden, vi ikke forstår. Og det kan godt være ret skræmmende. Med tiden finder du helt sikkert mere ro med alt det du ikke ved og forstår, for sådan er livet og det er helt okay. 

Når du er bange for fremtiden, tænker jeg også du er fuldstændig normal. Der er så mange muligheder, og så mange valg at det kan virke fuldstændig uoverskueligt. Det er helt naturligt at være bange for fremtiden, og synes det er uoverskueligt. Prøv at undgå at tænke alt for langt frem. Det er jo fedt at have en drøm eller nogle tanker om hvad du kunne tænke dig. Politi betjent lyder rigtig spændende, og hvis det er dit drømmejob lige nu, så er det bare perfekt. Men tænk ikke på det som noget du skal vide og planlægge allerede nu. Næste år kan du have oplevet nye ting, mødt andre mennesker og tænkt tanker der gør at du får nye drømme og ønsker for din fremtid, og det er helt okay. Langt de fleste mennesker skifter job, drømme og interesse rigtig mange gange i livet. Hvis du spørger tusind 50 årige, så vil mange af dem fortælle, at de er endt med at leve et meget anderledes liv end de havde troet, da de var 16. Men at det har været et rigtig godt liv. Det har været det helt rigtige liv for dem. Jeg er sikker på det også bliver sådan for dig. 

Giv dig selv plads til at mærke efter og forestille dig at være i andres sko. Det er en virkelig sundt evne at have. Men husk også at spørge de mennesker, hvis "sko du prøver at gå i", hvad de faktisk tænker. 

Giv dig selv lov til at undre dig helt vildt, og fortvivl ikke hvis du ikke kan finde svar. Livet er fuldt af mysterier, og mens det på den ene side kan være lidt skræmmende og frustrerende, så er det også noget af det der er magisk ved den verden vi lever i. Tænk hvis der var et svar eller et facit på alt. Jeg tror det ville blive vanvittig kedeligt. 

Og giv dig selv lov til at drømme om din fremtid, og drøm gerne stort.  Men giv også dig selv plads til at være i tvivl, og hvis du oplever perioder hvor du slet ikke kan se hvad der vil være rigtigt for dig at bruge din tid, og dit liv på...ja så er det bare fordi du er fuldstændig som alle andre mennesker. Vi er alle sammen fulde af tvivl, og det er bare helt okay. 

Kære Alexandra. Jeg synes det lyder som om du er lige som du skal være, og 100 procent normal. 

Kærligst Tanja

Tanjas billede
Tanja fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program