Hvidt fnuller i skeden
Hvidt fnuller i skeden
Hej! Jeg har lagt mærke til, at jeg har sådan noget hvidt fnuller imellem de inderste skamlæber. Hvad er det?! Det ligner at det kommer fra skedeåbningen, men det er selvfølgelig lidt svært at se så langt ned.. Jeg lægger mest mærke til det, når jeg lige har været i bad og står og tørrer mig. Og det er altså næsten umuligt at fjerne!! Jeg tror ikke, at det er svamp, for jeg er hverken irriteret eller har kløe dernede.. hjælp! Hvad kan det være og hvad kan jeg gøre ved det? Kh en meget frustreret (og flov) kvinde
Kære du
Mange tak for dit spørgsmål.
Jeg kan godt forstå, at du undrer dig. Hvis du gerne selv vil se bedre efter, vil jeg anbefale et spejl. Så kan du nemmere se, hvor det kommer fra.
Et bud på hvidt fnuller er, at det kan være små rester fra toiletpapir, men det afhænger selvfølgeligt af mængden. Meget toiletpapir afgiver noget fnuller, også selvom man ikke tørrer særligt hårdt.
Der kan også samle sig nogle rester af hudceller mv, der bliver hvidt og lidt klistret. Lidt som det , der kan ligge i folden mellem de store og små skamlæber. Det kan sidde godt fast.
jeg vil anbefale, af du vasker med intimsæbe og får det fjernet, mens kroppen er i badet og er våd.
Bliver det ved med at komme og er du fortsat bekymret, må du tage kontakt til læge.
mvh
Eva