Veninde var med sig selv
Veninde var med sig selv
I vinterferien sov jeg hos en god veninde. Hun har en megasmal seng så jeg sov på en madras på gulvet. Da vi havde slukket lyset og sagt godnat kunne jeg høre hun var sammen med sig selv. Jeg kunne høre det på hendes vejrtrækning. Jeg tænker ikke det var ubehageligt, jeg blev faktisk tændt af det og jeg lå og håbede det skulle lykkes for hende. Jeg kunne høre at det lykkes til sidst. Jeg var meget tændt og havde svært ved og sove. Jeg har ikke sagt noget til hende, burde jeg det? Var det forkert af mig og blive tændt? Hvis vi nu skal sove sammen igen hvordan skal jeg så forholde mig? Tak for svar.
Hej med dig
Jeg kan høre, du har en masse tanker omkring den oplevelse, du havde, da du sov hos din veninde og jeg vil meget gerne komme med nogle tanker.
Først skal du vide, at der ikke er noget som helst forkert ved at du blev tændt, da din veninde onanerede. Det er fuldstændig naturligt og viser egentlig bare, at du er helt normal.
Du spørger, om du skal sige noget til din veninde - og her kan du vælge, hvad du hælder mest til. Det kan være, du synes, det ville være rart at dele med hende, så hun ved det. Det kan også være, du helst vil holde det for dig selv. Der er ikke nogen af de to muligheder, som er rigtig eller forkert, så det er fuldstændig op til dig. Så der må du gå lidt i tænkeboks.
Hvis du skal overnatte hos hende igen, spørger du, hvordan du skal forholde dig. Det kommer selvfølgelig lidt an på, hvad du forestiller dig om den næste gang. Om du gerne vil opleve noget lignende igen? Eller om du måske gerne selv vil være med næste gang? Eller..?
Jeg læser spørgsmålet som, at du gerne vil have at noget lignende sker næste gang også. Og i så fald kan du godt spørge/nævne det for din veninde. Det er bare vigtigt at nævne, at det kan jo godt være, at din veninde har det anderledes end dig. Så hvis du spørger hende, kan hun enten sige ja eller nej og begge dele er helt iorden og det er også helt iorden at have det som dig.
De bedste tanker
Mai