min ven gider ikke spille Terraria med mig
min ven gider ikke spille Terraria med mig
Min ven gider ikke at spille Terraria med mig. Hvad skal jeg gøre?
Hej med dig.
Øv det kan jeg godt forstå er træls, at din ven ikke har lyst til at spille Terraria, nu hvor du gerne vil. Har du mon spurgt din ven, hvorfor han eller hun ikke har lyst til at spille det spil? Måske synes din ven bare ikke, at det er sjovt? Eller måske synes din ven, at der er andre spil, der er bedre at spille. For så kan det være, at I kan spille et spil, som din ven godt kan lide, og måske vil din ven så gerne prøve dit spil bagefter. Men det kan også være, at din ven bare ikke vil spille Terraria, og så er der ikke så meget at gøre ved det.
Det sjove ved spil er, at man kan være sammen om det, så det kan være, at I skal prøve et helt nyt spil ingen af jer har prøvet før, så I begge synes det er sjovt at spille. For det er ikke særlig fedt at spille med en, som egentlig ikke gider.. Så det bedste vil være, hvis I kan finde noget, I begge synes er sjovt.
Jeg håber, at du finder ud af det med din ven.
Mange hilsner
Pernille