Onani

brevkassespørgsmål

Onani

brevkassespørgsmål af
Ida
14 år
Oprettet 1 år 10 måneder siden

Hej. Jeg er en pige på 14 år, og jeg vil gerne begynde at onanere. Jeg har læst meget på nettet for at finde ud af hvordan man gør osv. Der er dog et spørgsmål som jeg er i tvivl om, og det er om man skal have et kondom på sin/sine fingre hvis man vil give sig selv finger, eller om man bare skal vaske sine fingre inden man gør det. Jeg vil helst ikke komme til at gøre noget forkert. Hilsen Ida.

Svar: 

Hej Ida

Tak for dit brevkassespørgsmål. Det er rigtigt godt at du spørger, når der er noget, du er i tvivl om. Og jeg kan godt forstå, at du bliver i tvivl om, hvorvidt du skal have et kondom på fingrene, når du onanerer. Det skal du ikke, da det er nok bare at vaske fingrene grundigt.

Du skriver, at du har læst meget på nettet om at onanere. Så derfor går jeg ud fra, at du måske har læst, at man gerne skal putte et kondom på de ting, man onanerer med. Den regel gælder mest af alt for de ting, som 1) ikke kan gøres helt rene, og 2) kan knække (fx en gulerod). Kondomet er nemlig med til dels at sikre, at der ikke kommer unødige bakterier op i skeden, og dels at hvis de ting, man onanerer med, knækker, så kan man få dem ud igen, fordi de ligger i kondomet. 

Jeg håber, at jeg fik svaret på dit spørgsmål. Hvis du har flere eller andre spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive herind igen.

De bedste hilsner
Marie

 

Nikitass billede
Marie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program