Min mor vil ikke købe en MacBook til mig.

brevkassespørgsmål

Min mor vil ikke købe en MacBook til mig.

brevkassespørgsmål af
Anonym
11 år
Oprettet 1 år 8 måneder siden

Kære cyberhus Jeg har ikke en computer til skolen og ril personligt brug. Min mor og jeg har aftalt at at jeg betaler en 1/3 af prisen, men det går v…i…r…k…e…l…i…g l…a…n…g…s…o…m…t . Jeg tror ikke min mor forstår at det er rigtig vigtigt for skolen. Jeg kommer ikke til at få nok penge til den indtil efter sommerferien og jeg startede lige før jul. Plz hjælp mig med hvordan jeg kan overbevise min mor at det er rigtig vigtigt.

Svar: 

Kære 11 årige pige

Det lyder da også bare mega frustrerende med den computer. 

Har skolen ikke mulighed for at give dig en computer? Det er nemlig sådan, at skolen normalt stiller en til rådighed for eleverne. Har i hørt skolen om det er muligt?

Jeg forstår sagtens dit ønske for en mac book - samtidig forstår jeg også godt din mor, da det er en meget dyr computer, som virkelig kræver at blive passet på. Det kan være et meget stort ansvar at have som 11 årig. Hvis den går i stykker, bliveer stjålet eller andet. Jeg tænker du vil blive super ked af det, hvis det sker, og din mor vil nok blive ret irriteret...

Har i prøvet at tale om, om det er muligt at finde en brugt der er noget billigere? Der findes nemlig hjemmesider, hvor man kan finde brugte computere, også mac book. Måske kan det være mere realistisk at spare sammen til sådan en? 

Jeg bliver nysgerrig på, hvordan du får sparet penge sammen, og om du har talt med din mor om, om der er nogle ekstra opgaver du kan lave, for at tjene nogle flere lommepenge? 
Desværrre gør din alder, at du ikke på samme måde må arbejde endnu som når du bliver 13 år. Men måske er der nogen i området hvor du bor, der kunne bruge hjælp til at få luftet deres hund eller andet i løbet af ugen, som kan give lidt ekstra også? Mange byer har en lokal gruppe på Facebook, måske kan din mor hjælpe med at lave et opslag der, hvor du kan skrive at du ønsker små opgaver der passer til din alder, hvor du kan tjene lidt penge, fx ved at gå tur med en hund.

Jeg tror desværre det bliver meget svært at overbevise din mor om at det er rigtig vigtigt. Derfor er det også vigtigt at du kan tale med din mor om, om der kan være nogle andre muligheder. Fx findes der jo andre bærbare computere, som koster langt mindre. Har du kigget på nogle af dem?
Gad vide hvorfor det er vigtigt for dig at det er lige den her mac book? 

Når jeg sådan læser dit brev, så tænker jeg også din mor prøver at lære dig noget i det her. At det er en dyr ting, man ikke bare lige går ud og køber. At det tager tid at spare op. Mange unge får først en macbook når de er ældre, fx i konfirmationsgave eller også starter de med en brugt en, som ikke har været så dyr, for at vise at de godt kan tage det ansvar der følger med i at have en macbook. 

Jeg forstår virkelig godt, at du synes det er mega træls, og især at jeg ikke bare lige kan give dig det svar du gerne vil høre. 

Jeg håber dog du alligevel finder en løsning på det.

Nannas billede
Rose fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program