Lillesøster har OAB

brevkassespørgsmål

Lillesøster har OAB

brevkassespørgsmål af
Lærke
14 år
Oprettet 1 år 2 måneder siden

Hejsa cyberhus. Jeg hedder Lærke og er 14 år og spørgsmålet her handler om min lille søster Clara på 9 år. Hun lider af OAB, en overaktiv blære, der gør at hun har svært ved at holde sig nogengange. Problemet er at vi deler vores værelse og at det påvirker mig ret meget, fordi hun tit kommer over i min seng og sover om natten fordi hun er bange for mørke. I går vågende jeg ved at Clara havde tisset i sengen og det hele var vådt. Vi kaldte på min mor som kom ind og skiftede det, men allerede kort tid efter tissede hun igen. Nogengange vækker hun mig ved at hun kan mærke at hun skal tisse, men hun tør ikke selv at gå derud fordi det er mørkt. Jeg har sagt til mine forældre at jeg synes det er hårdt at sove med hende og dele værelse med hende, fordi hun lider af OAB. Mine forældre ved godt at det er svært både for hende og mig, men siger hele tiden at man skal være forstående. Nogengange har hun ble på om natten, men det er ikke altid hun vil, og når hun ikke har den på, sker der uheld som jo går ud over mig. Da jeg havde hende med ude og blande slik i går skulle hun pludselig tisse indeni butikken, og jeg sagde til hende at hun var nødt til at prøve at holde sig til vi var hjemme, da vi bor lige ved siden af brugsen, men det kunne hun ikke. Så der var tis udover det hele, og nu synes jeg det er pinligt at handle med hende. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre, Hilsen Lærke.

Svar: 

Kære Lærke

Puha, sikke en træls situation du sidder i, men godt du rækker ud og spørger om hjælp, det er rigtig sejt!

 Du skriver at din lillesøster lider af en overaktiv blære ellee OAB, og det påvirker dig fordi i deler værelse og oveni kravler hun over i sengen til dig om natten, og det ender ofte med uheld.

 Selvfølgelig må du prøve at være forstående overfor din søster, men det betyder ikke du ikke skal høres og lyttes på, for det tror jeg ikke helt du bliver.

Det er naturligvis ikke din søsters skyld at hun har blæreproblemer, og det er selvfølgelig vigtigt at du prøver at huske det, hvis du kan mærke at du bliver irriteret, sur eller pinlig over hende. Jeg ved godt det er svært, og du skal vide at det er helt naturligt at få de her følelser, selvom det kan føles forkert.  Din søster gør det ikke med vilje eller fordi hun vil genere dig. Hvis det kan hjælper kan jeg sige at selvom du måske føler du har haft pinlige episoder med din søster i brugsen fx, så kan jeg berolige dig med, at de fleste har glemt sådan en episode efter 5 minutter, fordi andre mennesker har ligeså travlt med tænke over om de er pinlige.

 Når det er sagt, forstår jeg godt, at du er frusteret over situationen, og det lyder heller ikke helt til dine forældre helt forstår hvor meget det påvirker dig, det er jo ikke dem der deler værelse og nogengange seng med din søster. Så vil forslå du prøver at tage snakken igen med dem, og prøver at få dem til at se det mere fra dit perpesktiv, og her mener jeg du skal forsøge at sætte dem i dit sted fx ved at sige “Hvordan ville de selv have det hvis i ofte vågnede op i en våd seng?” 

 Det er helt forståeligt hvis din søster måske ikke altid gider have ble på, men samtidig tænker jeg også du har lov til at sætte dine grænser, og det ikke er rimeligt at du skal vågne i en våd seng. Jeg ved ikke hvad den bedste løsning er, men det er helt sikkert dine forældres ansvar at finde en bedre løsning. Hvis i ikke allerede har det kan i købe sådan et special lagen der er lavet til folk der tisser i sengen, så det måske kan forhindre sengen bliver mere våd. Du må nok acceptere i må dele værelse forsat, men dine forældre må også acceptere du også har grænser, og du har ret til at blive hørt i denne her sag! Som sagt tidligere det er nemt for dem at sige man skal være forstående når det ikke er dem der deler seng med en OAB’er, så derfor er det vigtigt du får kommunikeret dine følelser og tanker om det at dele værelse/seng med din søster- måske kan i så finde en løsning der virker for jer allesammen

 Håber mit råd kan hjælpe dig lidt på vej

 Hilsen Kylie

 

cyberhuskyles billede
Kylie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program