Min handicappede lillebror
Min handicappede lillebror
Kære Cyberhus! Mit navn er Mette, jeg er 22 år og mit indlæg omhandler min handicappede lillebror på 16 år. Min lillebror har cerebral parese og er dermed 'bundet' til sin kørestol. Han bor herhjemme hos os, og har en fast handicaphjælper, der kommer og hjælper han hver dag. Men for en uge siden, var der en undtagelse, da hans handicaphjælper var blevet syg og dermed ikke kunne komme. Jeg havde derfor aftalt med mine forældre, at jeg passede ham de otte timer de var væk, og da jeg har erfaring med handicappede fra mit arbejde på et bosted (sabbatår), havde jeg ingen problemer med at se efter ham. Vi har alle remedier til ham herhjemme, da han ikke kan være på et bosted. Det gik fint det meste af dagen, indtil han på et tidspunkt skulle på toilet. Han har sin ble på normalt, men for at han også skal føle sig 'normal' lifter vi / hjælperen ham nogengange hen på toilettet, så han også kan også motorikken lidt - og her går det galt. Han giver udtryk for at han skal tisse, og vi suser ud på toilettet med kørestolen hvorefter jeg tager bleen af ham og vil lifte ham op i sin toiletstol, men inden jeg når at få ham op i stolen, kan han ikke holde urinen inde længere og har så et uheld oppe i liften. Han reagerer ved at skrige og blive ked af det, og jeg kan ikke få lov til at berolige ham. Jeg bliver selv ked af det og frustreret, samtidig med at der er urin over hele gulvet og i liften han sidder i. En halvtime efter er der ro på ham, han får bleen på igen og alt er godt. MEN jeg kan godt mærke, at der er en snert af dårlig samvittighed indeni mig. Selvom jeg ved at jeg gjorde mit absolut bedste og at handicappede kan reagere som han gjorde, så har jeg svært ved at slå det ud af hovedet. Jeg arbejder jo normalt med handicappede og er vant til at lifte og vaske dem, men jeg tror det er noget andet når det er ens familie. Så tager man det mere ind, og jeg er ikke vant til at se ham reagere sådan. Jeg har dog haft en snak med mine forældre, som overhovedet ikke bebrejder mig, så tror måske bare mere jeg havde brug for at dele min historie med andre - måske andre har stået i ligende / samme situation? Hilsen, Mette.
Hej Mette
Jeg kan garantere dig at andre har stået i en lignende situation. Med lignende situation tænker jeg en hendelse, hvor man virkelig ønsker at gøre det så godt man kan, men hvor noget bare ikke blev helt som planlagt, og det så kommer til at "gå ud over" et andet menneske.
Jeg kan godt forstå din lillebror blev meget frustreret, for det var selvfølgelig ikke en rar oplevelse for ham. Jeg tænker han reagerede helt naturligt.
Jeg tænker også du gjorde alt det rigtige, og nogle gange kan man bare ikke forudse alt, når det handler om mennesker. Jeg kan godt forstå du bliver ked af det, og jeg tænker også den her følelse af dårlig samvittighed er helt naturlig. Men jeg tænker ikke den skyldes at du har gjort noget forkert. Jeg tænker mere den skyldes at du bliver rigtig ked af at din lillebror fik så dårlig en oplevelse. Jeg forestiller mig at du også har oplevet uheld eller svære situationer på dit arbejde, men som du siger kan man bare slet ikke sammenligne de to, fordi du har en anden følelsesmæssig forbindelse til din lillebror. Alligevel kan jeg godt forstå at det, at du også arbejder med handicappede, kan give lidt ekstra skyldfølelse. Sådan tror jeg mange ville have det.
Men jeg tænker ikke du gjorde noget forkert. Nogle gange kan man ville alt det rigtige og gøre alt det rigtige, og alligevel komme til at stå i en situation hvor andre bliver kede af det, vrede, frustrerede eller sårede. Jeg tænker det er uundgåeligt mellem mennesker.
Jeg håber ikke hendelsen har sat sig alt for godt fast, og gjort dig usikker. Jeg synes du er en ret fantastisk storesøster, der gjorde det bedste du kunne.
Mange hilsner Pedro