Skal jeg gå til lægen?

brevkassespørgsmål

Skal jeg gå til lægen?

brevkassespørgsmål af
Josefine
17 år
Oprettet 1 år 10 måneder siden

Hej, jeg har et dilemma. Det handler om, at jeg har problemer med, at jeg tisser i sengen ret ofte. Jeg er 17 år, så det er ikke helt normalt og jeg tør ikke, at gå til lægen fordi jeg er bange for at de synes det er mærkeligt. Det startede for omkring 2 år siden, hvor det i starten var små 'dryp', men nu er hele min blære der tømmes .. Jeg har generelt svært ved at holde mig og det påvirker mig ret meget, når jeg er ude i byen fx. hvis jeg skal køre bil i længere tid eller er ude og handle, hvor der ikke er et kundetoilet til rådighed. Jeg har derfor købt nogle meget store nattebind (næsten voksen bleer), som jeg tager på, når jeg skal ud af huset. Problemet er også at det lugter - og jeg er bange for at andre kan lugte det? I går da jeg var oppe ved kassen for at betale kunne jeg mærke at jeg tissede (heldigvis havde jeg bindet på), men jeg frygtede at nogen andre kunne lugte det eller at der kom pletter på mine bukser. Det påvirker mig også mentalt fordi det forhindrer mig i, at lave ting sammen med mine veninder, fordi de ikke kender til mit 'problem'. What to do? Hilsen Josefine

Svar: 

Kære Josefine

Tak for dit spørgsmål.

Jeg forstår din frustration. Det lyder ret invaliderende.
Det er bestemt noget du bør gå til din praktiserende læge med. Der vil man typisk prøve at udelukke blærebetændelse og lignende. Dernæst kan man undersøge urinvejene nærmere. Det kan fx være noget som hedder 'overaktiv blære'.
Det er helt berettiget, at du søger lægehjælp i dit tilfælde.

Held og lykke med det

Venlig hilsen
Bircan

Bircans billede
Bircan fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program