Orgasme

brevkassespørgsmål

Orgasme

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 8 måneder 2 uger siden

Hej! Jeg har prøvet at få orgasme nogle gange nu og er ret nysgerrig omkring det. Først og fremmest har jeg kun prøvet at få orgasme ved at røre meget intenst ved klitten, men jeg har desværre ikke haft orgasme ved at have noget "oppe i mig" eller under sex med en fyr og uanset hvad jeg gør føler jeg slet ikke at det er på vej til at komme selvom vi prøver forskellige stillinger osv. og jeg tvivler derfor på om jeg overhovedet kan få en "indvendig" orgasme? Hvordan sker det og hvad sker der egentligt? Både ved klit- og indvendig orgasme. Og så er jeg også ret nysgerrig på om der egentligt er en funktion ved kvindens orgasme. Hvorfor får kvinder overhovedet orgasme, er der noget biologisk det gavner (udover nydelse)? Hos mænd siger det jo sig selv, de skal komme for at vi producerer afkom, men hvad med hos kvinden? Kærlig hilsen den nysgerrige

Svar: 

Kære nysgerrige 

Tak for dit spørgsmål. 

For at kunne svare på dit spørgsmål om, hvorvidt du kan få en skedeorgasme i forbindelse med samleje, vil jeg starte med at svare på dit spørgsmål om, hvad en orgasme er og hvordan man får en.

En orgasme er en mental reaktion på en helt masse stimuli på nogle særlige erogene zoner. Den mest erogene zone er klitoris, hvorfor det er nemmest for de fleste, at få en orgasme ved berøring der. Der findes også andre erogene zoner fx ved skedeåbningen, anus, i skeden og brystvorterne, hvor man ved tilstrækkelig stimuli kan fremkalde en orgasme. Det er dog individuelt hvor meget og hvilken stimuli der skal til. 

Derfor burde det også være muligt for dig at få en orgasme ved stimuli i skeden, det handler om at prøve sig frem og se, hvad der fungerer for dig.

I fht funktionen ved kvindens orgasme, har den ikke anden kropslig funktion end at give os nydelse. Når du får en orgasme, om du er mand eller kvinde, så frigives der signalstoffer og hormoner som dopamin og oxytocin. Det giver dig en følelse af velvære. 

Jeg håber det gjorde dig lidt klogere.

Mvh Stine

stinems billede
Stine fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program