Lille pik

brevkassespørgsmål

Lille pik

brevkassespørgsmål af
Marcus
13 år
Oprettet 1 år 9 måneder siden

Hvad gør jeg hvis min pik ikke vil vokse når jeg er 13år og vejer kun 37kg. Min pik er 3cm i slatne tyk er den 2cm. Men i stiv er den kun 9cm hjælp mig pls.

Svar: 

Hej Marcus 

Bekymringer om pik størrelse er nok et af de temaer vi oftest støder på her i brevkassen, for det er noget der fylder hos rigtig mange drenge. Så lad os hoppe lige ud i det, så du kan få svar. 

Den størrelse du beskriver er helt normalt at have, når man er 13 år. Nogle 13-årige er slet ikke kommet i puberteten endnu, og har derfor "kun" nogle ganske få cm, og andres er vokset hurtigt, og er måske 15-16 cm. Det hele er lige normalt. Din penis er, i forhold til størrelsen, fuldstændig normal. 

Jeg kan ikke sige noget om hvor lang din penis ender med at blive.  Det kan ingen fortælle dig. Vores kroppe udvikler sig forskelligt, og nogle drenges penis vokser lidt hele puberteten. Andres vokser meget i starten, og nogles vokser mest til sidst i puberteten. Der er ikke andet at gøre, end at have tålmodighed, og vente og se. En fuldt udvokset penis er normalt mellem 10-18 cm, så din er allerede rigtig godt på vej. Drenges kroppe udvikler sig helt indtil starten af 20'erne, så der er masser af voksetid endnu.  

Jeg ved godt det er frustrerende, bare at skulle vente, når du nu synes at det går alt alt for langsomt. Men jeg håber du alligevel kan finde lidt ro, i at vide at det ikke handler om at der er noget galt med dig, eller din penis. Udviklingen af pikken tager bare tid. 

Mange hilsner Pedro 

Pedros billede
Pedro fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program