første rigtige drenge dilemma

brevkassespørgsmål

første rigtige drenge dilemma

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 1 år 2 måneder siden

Jeg er en pige på 18 år som har et dilemma. For et stykke tid siden tog min gode veninder mig til siden og sagde at en af hendes gode ven godt kunne lide mig, hun sørgede for at fik hinandens nummer og nu skriver vi sammen. Han er den første dreng der rigtigt har vist interesse i mig hvor jeg godt kunne se os sammen. Han er sød, klog, flot og vi minder om hinanden på mange måder. Når vi skriver sammen er har vi rigtig meget at snakke om og det virker som om han er interesseret i mig og jeg viser også at jeg er interesseret i ham. Men her forleden skulle vi mødes i en sammenhæng hvor vi ikke vidste at hinanden kom, der var også andre af vores fælles venner. I starten af dette ville han slet ikke nærme sig mig eller kigge mig i øjnene selvom vi var i samme rum. Hele aftenen viste han ingen interesse i mig men opførte sig underligt. Jeg spurgte min veninde som kender ham godt ind til det og hun sagde det var bare fordi han nervøs men at han stadig kan lide mig. Alt dette gjorde mig usikker på hans følelser for mig. Vi skriver stadig sammen hver dag som om intet var sket og han viser stadig interesse i mig og mit liv når vi skriver. Han undgår mig bevidst hvis han ved at vi kommer til at være samme sted på samme tidspunkt og spørger ikke om vi skal gå ud sammen. Mit dilemma er så om jeg skal blive ved med at skrive til ham og håbe på at det udvikler sig til mere eller om jeg skal stoppe med at skrive med ham. Hvad skal jeg gøre?

Svar: 

Kære du.

Først vil jeg lige sige, at det er godt du skriver ind og søger råd og vejlledning så du forhåbentlig kan få løst det svære dilemma du sidder i.  Det er nemlig første skridt!

 Du skriver din veninde for et stykke tid siden introducerede dig til denne her fyr, og det er den første du har oplevet der har vist interesse for dig, og det er oveni en du godt kunne se dig selv være sammen med. Du nævner også i skriver godt sammen på nettet, men når i endelig mødes i virkeligheden virker han ligeglad og fjern i det.

Det er meget normalt at når man står ansigt til ansigt med en person man godt kan lide så kan personen ofte ændre adfærd, markant, sammenlignet med hvad man oplever over beskeder. For når I skriver sammen er der ligesom en “mur” imellem jer og man skal ikke forholde sig til hinanden på samme måde som man skal når mødes i virkeligheden.

 Din veninder som kender ham godt nævner han bare er nervøs, og det tænker jeg lyder meget sandsynligt. Måske er han så vild med dig, at han slet ikke ved hvordan han skal opføre sig overfor dig når i endelig mødes? Det er vigtigt at huske ikke alle mennesker er lige udadvendte eller frembrusende når det kommer til at vise deres følelser overfor en de holder af, og måske er ham fyren mere genert end andre også kommer han desværre til at fremstå som uinteresseret og ligeglad, når han måske i virkeligheden ikke ved hvordan han skal tage det første skridt med dig.

 Mit råd:

 I stedet for at lade som ingenting efter i har haft et akavet møde, kan du overveje at tage tyren ved hornene og bare spørge ham ligeud hvorfor han opførerer sig som han gør- ja det kan være vildt grænseoverskridende at skulle spørge om den slags, men det er måske dig der skal tage initiativet til at kommunikere, og dele dine tanker og følelser overfor ham. Det virker i hvertfald ikke til at I bliver tættere, hvis du fortsat er afventende og håber han kan læse mellem linjerne. Som sagt tidligere så er nogle drenge bare mere tilbageholdende end andre og så må du være den der tager det første skridt- det er der intet galt i at en pige gør!

 Kommunikation er nøglen her, og derfor syntes jeg det er vigtigt du bare spørger ham direkte! Du har intet at tabe ved at spørge ham, og måske kan han komme med mere kontekst til hvorfor han opfører sig som han gør- måske har han haft dårlige oplevelser med piger før dig, som har gjort han er mere forsigtig med piger nu?

For at I kan lære at omgåes hinanden i virkeligheden kunne I prøve i et mere “trygt” miljø først, og her tænker jeg fx at facetime med hinanden eller skype- det er naturligvis ikke helt det samme som at være fysisk sammen, men så sidder man da overfor hinanden på en måde.

Hvis han forsat er meget utydelig i sin kommunikation, selvom du blivwr endnu tydeligere, så er skal du måske overveje hvorvidt du vil blive ved med at prøve- ellers er der måske andre fisk i havet!

Håber du kan bruge mit råd til noget, og alt held og lykke til dig!

 Venlig hilsen Kylie

cyberhuskyles billede
Kylie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program