PinligtđŸ«Ł

brevkassespÞrgsmÄl

PinligtđŸ«Ł

brevkassespÞrgsmÄl af
Laura
11 Ă„r
Oprettet 1 Är 12 mÄneder siden

Hej Jeg har et spĂžrgsmĂ„l som jeg ikke ved hvem jeg ellers skal spĂžrge det om. Her kommer det: der var en dreng der tilfĂžjede mig pĂ„ snap fra en af mine naboskoler, jeg kender mange der fra sĂ„ jeg prĂžver at spĂžrge dem om vedkommendes personlighed, jeg syntes nemlig at han/hende virkede ret sĂžd. Det der sĂ„ sker er at jeg kommer til at sende det til ham/hende som jeg syntes virkede lidt sĂžd, sĂ„ nu ved jeg ikke helt hvad jeg skal gĂžređŸ„Ž ps. En lidt forvirret pige😂

Svar: 

KĂŠre Laura

Jeg kan godt forstÄ, at du synes, at det er lidt pinligt, at du er kommet til at skrive til ham, at du synes, at han er sÞd, nÄr det egentlig var en anden, du ville skrive det til. NÄr det sÄ er sagt, sÄ tÊnker jeg, at han sikkert bare er blevet rigtig smigret af dine sÞde ord. Hvis jeg var dig, sÄ ville jeg bare vÊre Êrlig og sige det, som det er. Skrive til ham, at den var godt nok ikke lige tiltÊnkt ham, og at du var nysgerrig pÄ, hvem er han, fordi du synes, at han virker sÞd. SÄ er samtalen igang, og I kan mÄske begynde at lÊre hinanden lidt at kende?

Husk pÄ, at der ikke er noget forkert i at vÊre direkte. Hvem ved, mÄske han synes, at det var mega sejt gjort? Hvis han derimod er rigtig trÊls omkring det, sÄ tÊnker jeg, at du ved, hvordan han er, og sÄ behÞver du ikke bruge mere tid pÄ ham.

Jeg hÄber, at du kan bruge mit svar! Ellers kigger du bare forbi igen.

Knus

Dagmar

Dagmars billede
Dagmar fra Cyberhus har svaret pÄ dette spÞrgsmÄl

© Copyright 2022 - Center for Digital PÊdagogik

En del af: EU's Safer Internet Program