Traume - sexuel afpresning
Traume - sexuel afpresning
Dette er noget jeg har gået med længe og som jeg har prøvet at glemme, men i dag kom det frem i mig igen pga en samtale jeg havde med en ven. (Min ven ved ikke noget om det og det er der heller ikke andre der gør, udover en internetven jeg har) I 2019 var jeg 14 år gammel. Jeg havde det rigtig dårligt, blandt andet med skolen fordi jeg synes der var så høje forventninger. Der er også det, at jeg har Aspergers men dette fandt jeg først ud af i december 2019, så efter denne episode. Jeg var rigtig ensom, havde ikke nogen jeg følte jeg kunne snakke med. Eller jo jeg havde nogle veninder men alt hvad vi snakkede om var overfladisk og jeg snakkede ikke med nogen sådan rigtigt. Så jeg gik på internettet får at møde mennesker. Jeg fandt en hjemmeside hvor man kan skrive med andre, Omegle. Det var hyggeligt og rart at man kunne tale med nogle helt tilfældige mennesker om alt mellem himmel og jord, og så kunne man disconecte når man ikke gad mere. Dette ombyggede jeg så en vane med at gøre næsten hverdag. Trangen for kontakt voksede sig større. Så var der nogle mennesker jeg mødte på omegle som virkede venlige nok til at starte med, men som senere begyndte at presse mig til at sende upassende billeder af min krop. Jeg havde det rigtig dårligt med hele min tilværelse så jeg tænkte, at hvis jeg kunne gøre et andet menneske glad ville det gavne. Jeg var bare alt for naiv og fandt ikke ud af hvilken dårlig situation jeg stod i før efter noget tid. Jeg sendte så disse billeder til dem og så snart jeg havde gjordt det følte jeg skam. Det skete så nogle gange og jeg fik det dårligere. Jeg nævnte det så til min internetven, som jeg også havde mødt på Omegle, men som er reel og et godt menneske som jeg stadig er venner med i dag. Jeg fik blokeret disse mænd og regnede med jeg aldrig skulle tænke på dem igen. Men skammen blev ved. Jeg kunne ikke få det ud af hovedet, og med alle de andre ting der gik dårlig i mit liv, valgte jeg at selvmord måske var løsningen. Jeg prøvede at overdosere dog uden held. (Heldigt eller ej ved jeg ikke). Jeg har ikke talt med nogen om det udover min internetven og nogle gange husker jeg det bare og det føles så dumt og latterlig hvor dum jeg har været. Jeg tænker jeg har fået opbygget nogle trauma som jeg stadig har i dag. F.eks de billeder de her mænd sendte til mig. (Deres kønsdele). Har gjordt at jeg føler nøgne mænd er så afskyelige og får det dårligt af at tænke på at skulle have sex med en mand. Jeg ved ikke om forholdene ville være anderledes hvis denne episode ikke var hændt mig, eller om jeg stadig ville være tiltrukket til kvinder som jeg er i dag. Så alt dette igennem ved jeg ikke hvad jeg skal gøre nu. Jeg kan ikke fortælle mine forældre det, det kan jeg bare ikke. Og jeg må vel bare prøve at komme over det ik? Værre er det vel heller ikke?? 😬😕🙈 Please ik kontakt mine forældre hvis i kan se hvem jeg er. Ingen må vide noget.
Kære Bine
Først og fremmest vil jeg gerne sige dig tak for din tillid. Det, du beskriver i dit brevkassespørgsmål, har unægteligt krævet et kæmpe mod at sætte ord på og dele med mig. Det er stærkt gået af dig!
Når jeg læser det, du skriver, kan jeg ikke lade være med at få en klump i halsen. Jeg er ked af at høre, at du har følt dig så ensom og alene. Og jeg er ked af at høre om, hvordan din tillid og lyst til at gøre andre mennesker glade er blevet misbrugt af nogle mennesker, som kun har haft øje for deres egne behov. Du skriver, at situationen endte med at være så svær at være i, at selvmord virkede som den eneste løsning. Måske har du det faktisk stadig sådan? Derfor er det vigtigt for mig at fortælle dig, at det ikke er din skyld, at du endte i den situation. Jeg kan godt forstå, hvis du tænker, at det er din skyld, eller at du "burde have vidst bedre", nu hvor du kan se tilbage på oplevelsen med den viden, du har i dag. Men sådan var virkeligheden ikke, dengang det skete. Der var nogle mænd, som udnyttede din sårbarhed på et tidspunkt, hvor du havde det rigtigt svært og havde brug for hjælp. Og det er ikke noget, som du skal skamme dig over. Du loggede netop ikke på Omegle med det formål at dele upassende billeder af dig selv. Nej, du loggede på Omegle med det formål at finde en god ven at tale med om det, der var svært. Det var der nogen, som udnyttede - og det er dem, som bør skamme sig.
Det er også vigtigt for mig at fortælle dig, at du ikke er alene om at have haft sådan en oplevelse. Der er andre unge, som har oplevet at blive presset til at sende upassende billeder, og som har haft modet til at stå frem og fortælle om deres oplevelser. Du kan for eksempel prøve at lytte til DRs podcast "De 169 piger" - måske kan du genkende dig selv i nogle af de ting, de beskriver?
Du skriver, at du ikke ved, hvad du skal gøre nu. Det kan jeg godt forstå, at du er i tvivl om. Det er en ubehagelig oplevelse, du har været igennem, og det lyder som om, at den stadig sidder i dig og skaber problemer for dig på forskellige måder. Derfor tænker jeg, at det kan være en rigtigt god idé at få talt med nogen omkring oplevelsen og dine følelser, så du ikke er alene med det. Det er svært for mig at give dig andre råd til, hvad du kan gøre, fordi det afhænger meget af, hvad du selv har lyst til og føler dig klar til - og det har jeg ikke en fornemmelse af her i brevkassen. Det, tror jeg, du bliver nødt til at finde ud af sammen med en voksen enten i din omgangskreds eller i en 1-1 rådgivning.
Du skriver, at det ikke er en mulighed at tale med dine forældre om det. Er der mon andre voksne omkring dig, som du kan fortælle det til? En lærer, studievejleder, et andet familiemedlem eller en anden voksen, som du stoler på? Eller ville det være en mulighed at snakke med en psykolog eller din læge omkring det? Det kan også være, at det er mulighed at chatte med en anden ung i UngTilUng, hvis du har mod på det? Du er også meget velkommen i vores SMS-rådgivning på tlf. 25 80 60 60, hvis du er mere tryg ved det. Uanset hvad synes jeg ikke, at du skal være alene med de følelser og tanker, som du beskriver i dit brevkassespørgsmål, og vi vil meget gerne lytte til og hjælpe dig.
De bedste hilsner
Marie