Hej med dig

Tak for dit brev. Det er godt, du skriver og deler dine tanker, så du kan få hjælp til at forstå dem. Det er nemlig aldrig rart at gå med svære tanker og bekymringer selv.  

Når man skriver til brevkassen er det helt anonymt. Der er ikke nogle, der kan finde frem til, at du har sendt brevet. Det du beskriver slet ikke så usædvanligt som du måske selv tænker. Det er noget mange unge skriver og spørger om. Derfor sletter jeg ikke noget af det, du har skrevet. Der er helt sikkert også andre, der sidder med de samme spørgsmål som dig, og de kan få mere glæde af svaret, hvis de kan læse hele dit brev. 

Det virker til, at du undrer dig over nogle oplevelser, du havde med dine veninder for år tilbage. Du synes, det er mærkeligt og skammer dig måske lidt over det? I hvert fald skriver du, at du synes det er ubehageligt, og du vil gerne have en forklaring på hvorfor du/I gjorde det. Det vil jeg forsøge at give dig. 

Som barn og ung er det normalt at være nysgerrig og undersøgende på sin krop og seksualitet. Faktisk starter mange børn allerede i børnehaven med at undersøge og blive klogere på deres egne og andres kroppe gennem lege, hvor de fx leger læge og tager temperaturen på hinanden. I den alder handler det meget om at eksperimentere og opdage, hvordan ens krop er forskellig fra andres. Når man bliver lidt ældre (omkring 8-10 år), begynder mange at blive interesseret i at vide, hvordan kroppen fungerer og hvordan alting hænger sammen. Fx gennem kysselege, ved at onanere sammen med venner eller ved at surfe på nettet og se på frække billeder sammen. Lidt de samme ting, som du har gjort med dine veninder i den alder. 

Så som du også selv skriver, er du ikke den eneste, der har fundet det spændende at undersøge og udforske sin krop og seksualitet sammen med andre. Det er faktisk ganske normalt. Så længe det foregår i et trygt rum og man ikke overskrider sine egne eller andres grænser, er det også rigtig fint. På den måde øver man sig nemlig i at sætte grænser i intime situationer og sige fra, hvis der er noget, man ikke synes er rart. Det lyder som om, at du er lidt i tvivl, om du har overskredet dine veninders grænser dengang - og at du måske derfor føler lidt skyld og skam over det?

Du skriver i hvert fald, at du har en følelse af, at det er dig, der har fået dem til at gøre det med hinanden. Samtidig skriver du, at flere af dine veninder også udforskede deres kroppe uden dig og fx så sexvideoer sammen. Det tænker jeg er et tegn på, at de også har fundet det interessant og spændende og derfor ikke er noget de har gjort, fordi de har følt sig presset til det af dig. Giver det mon mening? Så udfra det du beskriver, synes jeg bestemt ikke, at du skal føle dig hverken flov eller skamfuld over det, du gjorde med dine veninder. Det lyder ikke til, at du har gjort noget mod deres vilje. 

Til sidst i dit brev skriver du, at du ville ønske, at du bare kunne glemme det. Jeg synes tværtimod du skal forsøge at se oplevelserne som noget, du har lært noget af og ikke som noget negativt. Så længe du ikke har skadet dig selv eller andre i processen (og det lyder det ikke til, du har), synes jeg, du skal forsøge at tænke på det som noget, der har været med til at forme dig og gøre dig klogere på dig selv, din krop og dine grænser. Kunne du mon prøve at tænke på det på den måde?

Jeg håber, du kunne bruge svarene. Husk at du altid er velkommen til at skrive igen, hvis får brug for det.

De bedste hilsner,
Matilde