Undrer mig

brevkassespørgsmål

Undrer mig

brevkassespørgsmål af
Benja
20 år
Oprettet 2 år 1 måned siden

Hej, jeg er en ung mand på 20 år, som længe har gået og tænkt meget over min penis størrelse. Sagen er den, at min penis måler 1,8 cm i slap tilstand og ca 5 cm i stiv tilstand og jeg kan ikke forstå hvorfor den er SÅ meget mindre end alle andres og om det er noget genetisk eller en diagnose eller et eller andet? Når jeg er i svømmehallen eller lign, tager jeg aldrig mine underbukser af foran andre, da jeg tydeligt kan se hvor meget str forskel der er på andre mænd og mig selv. Jeg ved ikke hvad gns str. er, men hvor meget forskel er der på det og min? Måske I kan hjælpe mig med at få svar på, om det er noget jeg skal gå til lægen med, og om det er En form for diagnose, at den er så lille som den er. Den virker som den skal ellers. På forhånd tak!:) Mvh Benja

Svar: 

Hej med dig Benja

Det du beskriver lyder umiddelbart som det, man kalder mikropenis, hvilket betegner en penis som er under ca. 6 cm. Af hvad jeg ved, så er det en diagnose, man kan få, men det er ikke, fordi det en sygdom. Mikropenis skyldes oftest, at man ikke har fået tilført så meget testosteron, da man lå som et foster i sin mors mave. Man kan godt forsøge at behandle det og øge penislængden, hvis man får det konstateret inden puberteten, men det er ikke garanteret, at det vil have effekt. Efter puberteten er der ikke noget, som har effekt.

Som du skriver, så virker en mikropenis ellers som den skal, og det er derfor ikke farligt. Det kan give nogle udfordringer ift. penetrationssex, men man kan sagtens have et tilfredsstillende sexliv, selvom man har en mikropenis. Sex er nemlig meget mere end bare penetration. Derfor tænker jeg heller ikke, at det er noget, du skal gå til lægen med, medmindre du har nogle spørgsmål eller noget, som du gerne vil drøfte med din læge. Så skal du selvfølgelig bare tage afsted :-)

Jeg håber, at det var svar på dit spørgsmål. Ellers kigger du bare forbi igen!

De bedste hilsner

Dagmar

Dagmars billede
Dagmar fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program