Jeg er VIRKELIG bange for klimaforandringer
Jeg er VIRKELIG bange for klimaforandringer
Hej Cyberhus. Jeg har gået inde med dette i flere måneder. Jeg er utrolig bange for klima forandringer, det bliver snakket om heletiden og jeg ser det overalt i medierne. Det har gjort at jeg er bange for min fremtid og faktisk er ret så ligeglad med alt, som min skole osv. Jeg ved ikke om det er et forkert ord at bruge men jeg tror lidt jeg har angst for at købt ting. Det jeg mener er at jeg har angst for at købe produkter. Fordi fx hvis jeg køber tøj så bliver det sikkert ødelagt og jeg vokser ud i det og så skal det jo smides ud, eller produkter som hudpleje eller makeup hvor det jo også bare bliver brugt op og smidt ud og det er bare plastik. Også med shampoo og andre ting man bruger i hverdagene. Jeg tør ikke at købe produkter og når jeg gør eller får produkter af mine forældre så får jeg virkelig dårlig samvittighed. Det her er det eneste der kører rundt i mine tanker hverdag. Jeg har prøvet at søge på nettet fordi det måske kunne hjælpe men overhovedet ikke, det gjorde alting værre. Jeg fandt ud af at vi ikke kan redde jordkloden og alt muligt andet. Som sagt tænker jeg på dette hverdag og jeg vil bare gerne have nogle til at forklare mig at jeg ikke skal have dårlig samvittighed eller at alt nok skal gå. Jeg føler jeg er alene med det her fordi jeg har prøvet at snakke med mine forældre og mine venner om det men de er pisse ligeglade. Ligesom alle de andre billioner af mennesker der er på jordkloden
Kære du
Du skriver, at du er blevet rigtig bange for klimaforandringer, og at det fylder rigtig meget for dig. Du skriver, at din bekymring gør det svært for dig at købe eller tage imod ting, men også at det får andre ting såsom skole til at føles ligegyldigt. Du skriver, at det bl.a. er medierne, som har påvirket dig, og det kan jeg virkelig godt forstå. Det er tit en meget skræmmende måde, der tales om klimaforandringer i medierne, og man kan hurtigt komme til at tænke, at løbet er kørt. Men det er vigtigt at huske på, at medier lever af, at folk læser det, de skriver, og derfor er det ikke unormalt, at der laves dramatiske overskrifter, som får folk til at klikke ind på en artikel af nysgerrighed eller måske endda bekymring/frygt. Derfor er det en god huskeregel, at det ikke er sikkert, at tingene er helt så voldsomme, som medierne nogle gange fortæller det. Det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at klimaforandringer ikke er alvorlige. Det er en situation, som vi skal tage seriøst, og det tror jeg faktisk også, at langt de fleste gør, men det er selvfølgelig forskelligt, hvor meget man er villig til at gøre for at ændre på situationen. Du er villig til at gøre rigtig meget, kan jeg høre, men det er vigtigt at sige, at der er ikke én af os, som på egen hånd kan løse situationen. Vi kan gøre vores del, men det er også okay, at vi lever vores liv. Så der er intet galt i at være opmærksom på ens forbrug, men der er heller intet galt i, at man stadig køber eller får ting. Der findes f.eks. også andre måder, hvor man kan hjælpe klimaet end blot ved selv at undvære. Man kan f.eks. tale med andre om, hvad de gør for at passe på miljøet. Måske du kan spørge din lærer, om I kan have det som et emne i skolen? Man kan også bruge sin stemme til at gøre politikerer og andre opmærksomme på, at man synes, at der er et problem. Det kan f.eks. være ved at demonstrere, eller når du bliver ældre og kan stemme, så kan du bruge din stemme til at stemme på politikere, som er meget klimabevidste og på den måde have indflydelse på et større plan. For der er rigtig mange mennesker, som går op i klimaet, så du er ikke alene, og vi er bedre til at passe på klimaet i dag, end vi var for f.eks. 20 år siden. Der er folk, der bruger hver eneste dag på et prøve at finde måder, hvor vi kan blive endnu bedre til at passe på klimaet. Så derfor er livet ikke ligegyldigt. Der er i mine øjne i hvert fald grund til at være optimistisk og tro på, at vi finder en vej igennem den her situation sammen. Indtil da tænker jeg, at det i bund og grund handler om at finde en balance i at gøre ting, der er godt for klimaet, men uden at man selv står tilbage og ikke kan leve sit liv.
En anden tanke jeg fik, da jeg læste dit brev, det var, at du egentlig næsten oplever de her bekymringer som en form for angst. Og det er faktisk ikke unormalt. Det er noget, man begynder at se oftere og oftere, og nogle kalder det "klima-angst". For det er helt okay, at man er bekymret og opmærksom, men det er ikke meningen, at denne slags tanker skal stå i vejen for vores evne til overhovedet at leve et godt liv. For mig lyder det til, at det måske lidt er der, hvor du er. Derfor tænker jeg faktisk, at det kunne være en god idé at tale med en voksen f.eks. en lærer, som kan hjælpe dig med at forklare dine forældre, hvor meget det her fylder for dig. For nogle bliver den her angst nemlig så stor, at de har brug for at tale med en psykolog om det. Derfor tænker jeg, at det er vigtigt, at du forsøger at tale med dine forældre igen, også selvom det er svært for dem at forstå, hvorfor du er så bange, som du er. De behøver ikke at forstå det for at kunne hjælpe dig med at finde nogen at tale med, så du kan blive mindre bekymret. Det kan også være, at de med tiden vil forstå det bedre. Det kan jeg selvfølgelig ikke love, men jeg er helt sikker på, at det ikke kommer til at hjælpe din situation, hvis du ikke får fortalt dine forældre, hvordan du har det f.eks. med hjælp fra en lærer eller anden voksen, som du er tryg ved.
Du skal også vide, at du er velkommen til at kigge forbi vores SMS-rådgivning, hvis du gerne vil tale om, hvordan du har det med en af vores søde rådgivere. Det er helt anonymt!
Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig lidt vej. Jeg sender dig mega mange varme tanker.
De bedste hilsner
Dagmar