Kære du.

Det lyder til at det er rigtig svært at finde ud af for dig, hvem og hvad du er. Så jeg er glad for at du rækker ud og spørger efter lidt råd til hvad du stiller op.

Når jeg læser dit brev, er min første tanke, at du virkelig har brug for at tale med nogen. Særligt med nogen som ved hvad det er for tanker du går rundt med, og hvordan de påvirker dig og dit liv.

Som ung er det helt normalt, at man kæmper med at finde ud af hvem og hvad man er og hvordan man ønsker ens fremtid skal se ud. Men særligt det med køn, identitet, hvad er man til og alt det der hører med. Det kan være super frustrerende og forvirrende at være i. Heldigvis findes der forskellige muligheder, og jeg tænker her, at det er vigtigt at der også findes en mulighed for, hvor dine forældre kan få hjælp til at håndtere det, og hvordan de kan hjælpe og støtte dig.

Det er vigtigt de kan støtte dig igennem den proces du er igennem. Lige når ens forældre får det at vide, ja så kan de reagere som du fortæller, at det er en fase og det går nok over igen. Heldigvis er størstedelen af forældrene også enormt støttende i takt med de bliver mere fortrolige med det.

Derfor tænker jeg der er et par muligheder for dig, hvor du kan få talt med nogen om det, og få hjælp til at finde frem til dig selv og den identitet du ser dig selv i.

Du har en alder nu, hvor der er lidt flere muligheder, også for at få anonyme samtaler.

Et af stederne er headspace.dk som har centre i hele landet, og her vil jeg virkelig anbefale dig, hvis du bor i nærheden af et center, at du går forbi og får en snak. Her kan du få flere samtaler med samme rådgivere, og på den måde hjælpe dig igennem og videre i at finde frem til dig selv, så du får det bedre indeni, og ikke går med den tvivl som jeg læser i dit brev. Du kan faktisk gå der helt anonymt, uden de behøver kende dit navn osv. De vil spørge til din alder og navn, men du er ikke forpligtet til at fortælle det, men det kan være en hjælp at de kender din alder. Fra man er 12 år kan man få samtaler hos dem.

De er vant til at tale med alle slags unge, også unge der er i tanker om deres kønsidentitet osv.

Hvis det kan give mening for dig, vil det også kunne være muligt, at dine forældre på sigt inviteres med til en samtale, hvor de kan hjælpe med at forklare dine forældre hvad det her betyder ffor dig, hvordan det kan være hjælpsomt for dig, at de støtter dig osv.

Men det behøver ikke være de første samtaler, men det kan være en mulighed der er værd at overveje hen af vejen. I hvert fald er det gratis at gå der, og jeg tror det vil kunne give dig rigtig meget, i forhold til hvad du oplevede psykologen gav dig. De er også vant til at tale med unge om selvskade og selvmord, så det kan de sagtens rumme og det har de også en forståelse for, hvorfor det er noget du har med dig i rygsækken.

En anden ting er at du via cyberhus her skriver til din kommune, hvis de er på listen. Her kan du chatte anonymt med en fra din kommune, og flere kommuner tilbyder unge mulighed for samtaler i ungecenteret, som kan være super hjælpsomt for dem. Her vil det også være muligt at dine forældre på sigt kan være med til nogle samtaler, så de kan forstå dig endnu  bedre.

En anden ting, er at kigge ind på www.gruppechat.dk der oprettes hele tiden nye grupper og emner, og der er også i forhold til kønsidentitet, hvor man kan møde andre unge, der kæmper med mange af de samme ting som en selv. Det at tale med nogen der kender til det i et trygt rum, kan være meget hjælpsomt.

Jeg håber at du vil bruge en eller alle tre muligheder, så du får den bedst mulige støtte, men lige her og nu, vil jeg helt klart anbefale dig at få et forløb hos headspace, hvis de ligger i nærheden af dig, og så at bruge gruppechat hvor du kan møde andre unge og få nogle gode snakke om de tanker man går med.

Og til slut, vil jeg bare sige kæmpe respekt for at du mærker efter inde i dig selv, at du lige nu står ved dig selv og går i det tøj du ønsker, at du ønsker at have kort hår osv. Det er vigtigt du ser ud som du ønsker, og ikke lader dig diktere af hvordan andre mener du skal være og se ud. Det er en stor del af det at finde frem til hvem man er. Og i teenageårene kan man opleve at det skifter flere gange undervejs, hvilket er helt ok!

Hilsen fra Rose