P-piller
P-piller
Hej Cyberhus. Jeg står i den situation, at jeg har glemt en p-pille. Jeg har glemt den omkring 35-36,5 timer efter jeg sidst tog en pille. Jeg ved, at der ikke må gå mere end 36 timer, men er sikkerheden ændret, hvis der er gået 36,5 timer og hvor meget? Det er en p-pille i første uge efter pausen. Jeg vil gerne have sex med min kæreste, men det virker aldrig rigtig med kondom, så det vil vi helst undgå. Derfor spørg jeg om risikoen.
Hej Astrid
Når man tager sin p-pille "for sent" vil der altid være en risiko, men det er svært at sætte et præcist tal på.
Hvis det er vanskeligt med kondom, kan jeg godt se at det ikke er det bedste råd, men det ville ellers være det jeg ville anbefale.
Jeg tænker ikke at risikoen er så voldsom stor, men hvis du kan mærke at bekymringen fylder rigtig meget kan du overveje at bruge kondom alligevel, eller afholde jer fra samleje indtil efter din næste menstruation. I kan måske finde andre måder at have sex på end lige samleje?
Jeg ved godt det er det lidt "kedelige" svar, og det er også noget du skal beslutte alt afhængig af hvor meget bekymringen fylder for dig, og hvor villig du er til at "tage chancen"
Mange hilsner Sander