Kære Ung Fyr

Det kan være rigtig skræmmende og ubehageligt at have selvmordstanker. Måske særligt når man ikke helt ved, hvorfor man har dem. Derfor kan jeg også godt forstå, at du synes, at det er svært at tale med nogen om det. Det virker for mig som om at noget af det, der gør det svært for dig at tale om selvmordstankerne, det måske er, at du føler, at du skal vide hvorfor og kunne forklare andre hvorfor? Og derfor tænker jeg, at det er vigtigt at sige, at du ikke behøver at kende svaret for at kunne tale med nogen om, hvordan du har det. Ofte er det ved at tale med andre, at man måske selv kan blive klogere på, hvorfor man har det, som man har det, og på den måde også finde ud af, hvad der skal til, for at man kan få det bedre.

Du skriver, at tankerne kan komme ret pludseligt, og at det føles som om, at der ikke er en grund. Og sådan kan det tit føles, som om at svære følelser eller tanker kommer pludseligt. Ofte er der dog en eller anden grund, men nogle gange er den sværere at se end andre gange. Det kan være, at der er sket noget i situationen, som man bliver ked af, eller måske noget som har mindet én, om noget der gør én ked af det. Det kan også være, at man er kommet til at tænke på noget, som gør én ked af det eller giver en tom fornemmelse, men at man ikke helt har opdaget det.

Du skriver også, at du nogle gange kan tænke, at fordi vi alle skal dø på et tidspunkt, så kan du ligeså godt gøre det tidligt. Og jeg kan godt logikken i den tanke, men jeg tænker, at selvom vi skal dø på et tidspunkt, så er det jo ikke ensbetydende med, at vi ikke kan fylde tiden indtil da ud med ting, vi godt kan lide, og ting som er sjove? Og jo længere vi lever, jo flere gode ting bliver der tid og plads til. Vi ved bare ikke hvor lang tid, vi har, og jeg tænker, at der lige præcis derfor, altså fordi at vi ikke skal leve for evigt, og fordi det en dag skal ende, at det handler om at bruge den tid, vi har på gode ting. Det er måske lidt en kliché, men jeg kan tænke, at livet er for kort til at skulle bruge energi på at tænke på, at man en dag ikke skal være her mere. Det handler måske mere om at sørge for, at når man en dag ikke skal være her længere, at man så føler, at man udnyttede tiden rigtigt og brugte den på de ting, som betyder noget for én.

Hvis jeg kunne sige noget, som bare lige fik alle de svære tanker til at gå væk, så ville jeg gøre det, men jeg er også klar over, at det sjældent er sådan. Alligvel håber jeg, at mit svar kan hjælpe dig lidt på vej. Jeg håber, at du vil blive ved med at tale med andre om, hvordan du har det, for så tror jeg på, at du nok skal få det bedre, og at livet vil begynde at give mere mening igen.

Husk, at du altid er velkommen her i brevkassen eller i vores SMS-rådgivning, hvis du har brug for en snak. Jeg ønsker dig ALT det bedste!

Mange knus,

Dagmar