Skoletress

brevkassespørgsmål

Skoletress

brevkassespørgsmål af
Ukendt Who me
17 år
Oprettet 1 år 9 måneder siden

Jeg har eksamen lige nu og jeg skal op i det fag jeg har det sværts i matematik. Jeg har aldrig kunne det og jeg har en dårlig følelse for det kommer til at gå dårligt Imorgen når jeg skal op. Jeg har været oppe naturgeografi og det fik så dårlig jeg kunne ikke svare på nogen af deres spg jeg sat bar og ønske det ville overstå og mit hjerte bankede jeg var så ked af det der jeg kom ud af lokale og fik næsten tårer fordi jeg vidste at jeg ville dumpe min allerførste gym eksame og det eneste jeg kan tænke på er hvor dårlig mit eksamensbevis kommer til at se ud for jeg vil måske være sygeplejerske men jeg er så dårlig til naturvidenskabs fag. Jeg sidder hjemme og forbedre mig til mat imorgen og jeg kan allerede forstille mig hvor dårligt det kommer til at gå. Jeg forstår ikke hvordan 20min af en eksamen kan stresse mig så meget. Jeg har altid haft det dårligt i pressede situation mit hjerte vil begynde at banke min stemme vil ryste min hænder vil svede og jeg vil glemme alt jeg har at sige og det har sket for mig flere gang jeg ved ikke hvad det er eller hvorfor men når jeg føler det er ved at ske så ved jeg det over for mig og selv hvis jeg håber på det bedste vil min krop og min hjerne gå imod mig. Jeg ved ikke hvordan jeg skal håndtere det hele.Hjælp

Svar: 

Kære du

Nu er det jo nogle dage siden, at du har sendt dit brevkassespørgsmål, og derfor har du formentlig været oppe til din matematik eksamen allerede. Jeg håber, at det var en bedre oplevelse end til din anden eksamen, for jeg kan godt forstå, at du ikke synes, at det var rart.

På det du fortæller, så kunne det for mig lyde til, at du måske døjer med noget, som rigtig mange andre gør, og det er "eksamensangst". Eksamen er en særlig situation, hvor man skal præstere på et bestemt tidspunkt, og for nogle kan det pres være så svært at være i, at det nærmest føles som om, at klappen går ned, og man pludselig slet ikke kan være i sig selv eller huske noget som helst af det, man har lært. Det er rigtig ubehageligt at opleve, og derfor er mit råd til dig at prøve at tale med studievejlederen på din skole. Mange skoler har eller kender måske til et tilbud for elever med eksamensangst. Det kan også være, at din studievejleder selv ved lidt om, hvordan man arbejder med eksamensangst og kan hjælpe dig på vej. Alternativ findes der også ofte kurser til folk med eksamensangst rundt omkring, og du kan evt. prøve at google og se, om der er nogle af disse i nærheden af, hvor du bor.

Du skriver også, at du er bekymret for dit eksamensbevis, fordi du synes, at de naturvidenskabelige fag er rigtig svære. Det tænker jeg også kan være en ting, du evt. kan tale om med din studievejleder om eller måske din lærer. Det kan være, at de kender til noget, som måske kan hjælpe dig. Det kan f.eks. være lektiecaféer eller lignende, hvor du kan komme og få mere direkte hjælpe til at forstå de ting, du skal lære.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og at det kan hjælpe dig lidt på vej. Eksamensangst og bekymringer er rigtig ubehagelige, men man kan arbejde med det, så det kommer til at fylde mindre, og det bliver lettere at gå til eksamen med tiden.

De bedste hilsner

Dagmar

Dagmars billede
Dagmar fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program