Forvirret

brevkassespørgsmål

Forvirret

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 2 år 6 måneder siden

Hej. I de sidste par måneder, har jrg haft noget angst lingede noget. Jeg får et angst anfald når nogen går bag mig, og der er kun blevet værre. Jeg har ikke snakket med nogen om det endnu, men jeg har taget mig sammen til at snakke med en voksen. Efter sommerferien fordi jeg starter på noget nyt. Og hende jeg gerne vil snakke med virker super flink. Men så er det jrg tænker om hun vil synes det er mærkeligt, eller om hun siger det videre eller om jeg overhovedet kan får det sagt jeg er ikke ligefrem den bedste, til at snakke om sådan noget. Og så kan jeg heller ikke finde ud af om jeg skal sige noget, men på den anden side kan jeg godt se at jeg skal have noget hjælp. Hilsen mig.

Svar: 

Hej Anonym 

Jeg springer direkte ud i det, og starter med det vigtigste. Ja, du skal helt sikkert sige det. Angst og angstanfald kan man gøre noget ved, så der er ingen grund til at det skal blive et uoverskueligt problem i din hverdag, og det kan der være en risiko for at det gør, hvis det får fred til at vokse. 

Jeg kan godt forstå din bekymring for at skulle sige det til et menneske du ikke kender helt vildt godt. Der tænker jeg du skal fokusere på din fornemmelse af hende. Om at hun er vildt flink. Du skriver ikke hvem det er du vil sige det til, men hvis hun er voksen på en skole eller lignende, hvor der er andre unge, så er jeg sikker på hun har mødt andre med lignende udfordringer, så måske synes hun sket ikke det er så mærkeligt. 

Det er vildt svært at få den slags sagt. Det kan være svært at finde de rigtige ord, og måske er du også bange for om du overhovedet kan få det sagt, når du sidder i situationen. 

Har du overvejet at skrive et brev. Jeg kan se at du sagtens kan få det ud, her på skrift, og det kunne du også sagtens bruge overfor hende du gerne vil sige det til. Du behøver ikke skrive alting, men hvis du fx vare skrev den beskrivelse du har gjort her, at du kæmper med svære tanker og angstanfald, og at du gerne vil tale med hende om det. Så har hun fået en idé om hvad det handler om, og så kan hun spørge mere ind. 

Hvis hun vurderer at du har brug for mere hjælp end hun selv kan give, så skal hun sige det videre, så om det er tilfældet er svært fir mig at sige. Nu ved jeg ikke om det er nogle bestemte, du er bekymret for, får det at vide, men jeg tænker det er noget du kan snakke med hende om, så I sammen kan lægge en plan for hvordan det skal siges, HVIS hun er nødt til at sige det videre. Husk at det hele handler om at hjælpe dig bedst muligt, og at hun kun siger det videre for at kunne hjælpe. 

Mange hilsner Tanja 

Tanjas billede
Tanja fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program