Hej med dig

Det lyder ikke rart at du har det sådan og det er da bestemt vigtigt, at du får noget hjælp til at få det bedre.

Du spørger om du kan tage til lægen og blive udredt for angst, uden at dine forældre ved noget om det. Når man er under 18, så er det sådan, at lægen som udgangspunkt har pligt til at informere forældrene om det som barnet henvender sig med - medmindre lægen vurderer, at det er bedst at lade være med at fortælle det til forældrene. Det kan eksempelvis være, hvis det kan give anledning til konflikter for barnet, hvis forældrene får det at vide. Så det er altså lægens vurdering, om han/hun fortæller det videre til forældrene. Jeg synes dog stadig at du skal få en tid ved lægen og fortælle lægen om, hvordan du har det - men jeg synes også at det vil være godt, hvis dine forældre ved hvordan du har det.

Jeg kan godt forstå, at du synes det svært at tale højt om, at du ikke har det godt. Det er helt normalt, at de svære følelser og tanker kan være svære at tale om - og generelt bare, at det er vanskeligt at tale om noget der føles svært og ubehageligt. Men, selvom det er svært, så tror jeg at det vil være rigtig godt for dig at få talt med nogen af dine nærmeste om, hvordan du har det. Hvis du ikke føler, at det er noget du kan tale med dine forældre om, så er der måske en anden voksen du kender, som du bedre føler du kan tale med om det? Hvis det er svært at sige højt hvordan du har det, så kan det også være en mulighed at skrive det hele ned på et papir og læse det højt for den/dem som du gerne vil fortælle det til. En anden mulighed er, at skrive det som et brev og give det til vedkommende, som du gerne vil tale om det med. På den måde skal du ikke på samme måde åbne op for den svære samtale og du slipper for at sige de svære følelser højt.

Jeg håber du kan bruge mit svar og krydser fingre for at du får talt med lægen (og nogle i din omgangskreds) om hvordan du har det.

De bedste hilsner

Freja