Jeg føler ikke jeg fortjener at leve! JEG VIL BARE DØ!

brevkassespørgsmål

Jeg føler ikke jeg fortjener at leve! JEG VIL BARE DØ!

brevkassespørgsmål af
Vil helst ikke give ud
13 år
Oprettet 3 år 7 måneder siden

Jeg ved ikke om det er her jeg skal skrive men her kommer det!

Jeg føler mig dum, udulig idiotisk og I DET HELE TAGET DUM! Jeg ødelægger alt jeg rør... jeg kender ikke værdien af ting, jeg græder konstant kan snart ikke klare det jeg har det svært i skolen da jeg fik en start med mobning! jeg forstår ikke de fleste ting... som jokes og ting jeg ved ikke om der overhovdet er nogen der holder af mig! min religion gøre mit liv hårdt... jeg vil vildt gerne føle kærlighed og comfort... men jeg må ikke! jeg er dum jeg fortjener ikke at leve jeg stjal som lille og mine forældre forstår ikke hvorfor... men jeg blev truet til at gøre det... jeg føler ikke jeg fortjener ngoet som helst! jeg ved ikke engang havd i vil svare til det her eller om i ser det! og sikkert har ejg bare spildt jeres tid... jeg har mange gange ovevejet og stået med en kniv og bare ende mit liv.... bare løbe fra alle problemerne!

Svar: 

Kære du

Puha, sikke mange ubehagelige følelser du går rundt med. Det lyder som om der er rigtig mange ting der fylder hos dig for tiden og jeg synes det er rigtig godt du har skrevet til os, så du kunne få beskrevet nogle af alle dine svære følelser. Du skal vide at vi hos Cyberhus altid gerne vil hjælpe og at du bestemt ikke spilder vores tid. 

I dit brev giver du tydeligt udtryk for, at du har en masse negative og ubehagelige tanker om dig selv. Det er jeg naturligvis ked af at høre. Det lyder også til, at du har haft en del oplevelser som ikke har været så rare og at disse oplevelser måske også har været med til at gøre, at du har det rigtig svært for tiden. Som sagt, synes jeg at det er rigtig godt at du har åbnet op for dine svære følelser i dit brev. Selvom du har det rigtig svært lige for tiden, så skal du vide, at der er hjælp at hente og at du vil få det bedre, når du får den rette hjælp. 

Da jeg læste dit brev, fik jeg indtryk af, at du bare har så mange følelser for tiden, som du har brug for at tale med nogle om. Jeg tror derfor, at det vil være godt for dig, hvis du får åbnet endnu mere op for de ting der fylder for dig for tiden. Hvis du har et familiemedlem eller en god ven, som du føler at du kan betro dig til, så synes jeg du skal prøve at tale med vedkommende om, hvordan du har det - ikke nødvendigvis for at den du taler med, skal gøre eller sige noget bestemt, men bare for at der er nogle der lytter til, hvordan du har det. Derudover tænker jeg også, at det måske kunne være en mulighed, at du taler med en professionel om alt det der fylder. Du kunne måske prøve at tale med dine forældre om muligheden for at få en tid ved din læge - din læge kan nemlig henvise dig videre til en psykolog, hvis der er behov for det. Du kan også overveje om det kunne være en idé at tage en af dine forældre med, hvis du tænker at det kunne være en god hjælp og støtte. 

Endnu en mulighed er, at du kigger forbi vores chatrådgivning, som du finder her. Chatten har åbent tirsdag, onsdag og torsdag fra 18-21 samt onsdag fra 13-16. I chatten vil vores søde og dygtige rådgivere sidde klar til at hjælpe dig og du kan få mulighed for at uddybe hvordan du har det og få talt om de svære følelser. Jeg håber du vil kigge forbi, for vi vil rigtig gerne hjælpe dig. 

Jeg håber du kan bruge mit svar. Du skal vide, at selvom det hele føles rigtig svært og håbløst lige for tiden, så vil du få det godt igen, når bare du får den rette hjælp. Jeg håber alt det bedste for dig. 

Omsorgsfulde hilsner

Freja 

Frejas billede
Freja fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program