Noget på mit penis hoved

brevkassespørgsmål

Noget på mit penis hoved

brevkassespørgsmål af
Snorre
11 år
Oprettet 1 år 10 måneder siden

Der er noget hvidt slimet på mit penis hoved hvad er det?

Svar: 

Hej med dig Snorre

Du skriver, at du har noget hvidt og slimet på dit penishoved, og at du er i tvivl om, hvad det er. Jeg kan godt forstå din nysgerrighed, men jeg må nok desværre skuffe, for jeg tror ikke, at jeg kan give dig et helt konkret svar. Det kan nemlig være flere ting, og det kommer nok lidt an på situationen. Det kan være det, som nogle kalder "nakkeost", som er en blanding af døde hudceller, tagl (hudfedt) og sædrester, som godt kan samle sig i og omkring forhuden, hvis man ikke får vasket sig helt grundigt nok eller ofte nok. Det kan også være det, man kalder præ-sperm/præ-sæd, som er en klar, hvid væske, som kommer, når man bliver ophidset. Det kan også være sæd, hvis det kommer, når du onanerer og får udløsning. Min sidste tanke er, at det i værste fald også kan være betændelse, hvis du f.eks. er øm eller rød eller hævet på dit penishoved. Hvis det er tilfældet, så skal du gå til læge og få kigget på det. 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar. Ellers er du velkommen til at kigge forbi en anden gang!

Med venlig hilsen

Dagmar

Dagmars billede
Dagmar fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program