Kære Sofia.

Som du selv skriver, så er det noget af et dilemma du står i lige nu, hvor du er i tvivl om du skal skifte til et andet gymnasium eller blive på det gymnasium du går på nu. Jeg kan godt forstå at det må være svært, når man har en følelse af at stå lidt alene i klassen og at der ikke rigtig er nogle man klikker godt med - og jeg kan også godt sætte mig ind i dine tanker og overvejelser omkring det. Det er helt forståeligt at det påvirker dig på flere forskellige områder - blandt andet fagligt, som du selv skriver. Hvis man føler sig alene eller udenfor i det fællesskab eller den gruppe man dagligt indgår i, så er det naturligt, og forståeligt, at det er noget som kommer til at fylde meget i ens tanker og kan gøre det svært at fokusere på andre ting. Det lyder det også til at det gør for dig, da du skriver at du har en del bekymringer i forhold til dit sociale liv, f.eks. gruppearbejde (om du kommer i gruppe med din ekskæreste eller eksveninde), om du har nogle at følges med og sidde med samt hvordan du skal komme i snak med folk i klassen. Derfor synes jeg også at det er rigtig godt at du skriver ind her, da jeg tænker det er vigtigt at der bliver gjort noget ved situationen, så du ikke skal gå rundt og have det sådan - og det har du allerede taget første initiativ til, ved at skrive her til os.

I dit brev spørger du om, hvad jeg ville gøre i din situation. Jeg vil derfor beskrive mine tanker omkring situationen og fortælle hvad jeg ville gøre. Dermed vil jeg også komme med nogle forslag til, hvad jeg tænker du kan gøre ved situationen - men det er naturligvis helt og aldeles op til dig, hvad du vælger at gøre - og det tænker jeg er noget du skal beslutte med dig selv, ved at mærke efter hvad der føles rigtigt og måske tale med nogle omkring dig - men det kommer vi til.

Du skriver at du tidligere har gået i en grundforløbsklasse, inden du kom over i den klasse du er i nu. Du skriver også at du havde nogle at være sammen med i starten og at du var i en god venindegruppe - men, som jeg forstår det, at det blev opløst, da din tidligere veninde skiftede til en anden klasse. Det får mig til at tænke på, om det ikke kunne være muligt at prøve at komme i snak med de piger igen, som var med i den venindegruppe? Det lyder jo til at I snakkede godt sammen og havde et godt venskab, så måske kan det blive sådan igen. Det løser selvfølgelig ikke lige problemet med, at du er nervøs for at komme i gruppe med din ekskæreste eller eksveninde, når I skal lave gruppearbejde, men jeg tænker at det måske kunne være en løsning på dine bekymringer om, hvem du skal følges med og sidde sammen med.

Jeg ved godt at det selvfølgelig ikke er muligt at sidde sammen med din tætte veninde, som skiftede klasse, når I er i klassen og har undervisning - men jeg tænker ikke der skulle være noget i vejen for, at I kan sidde sammen, når I ikke er i klassen - f.eks. i pauser osv. Jeg kan ikke læse ud fra dit brev, om I stadig ses, men hvis ikke, så synes jeg da at det kunne være en idé at begynde på det igen. Jeg synes det er ærgerligt, hvis I er stoppet med at bruge tid sammen, kun på grund af at din veninde har skiftet klasse.

Hvis jeg stod i din situation, så ville jeg også prøve at tage en snak med eksveninden. Jeg forstår godt, hvis du ikke synes det er verdens nemmeste samtale at skulle have eller det måske føles en smule grænseoverskridende - og jeg forstår også godt dine tanker om, at du ikke har lyst til at der skal blive drama. Men jeg tror det er rigtig vigtigt at du og din eksveninde får taget en snak, så I får fortalt hinanden hvordan I har det og du får fundet ud af, hvorfor hun pludselig afbrød kontakten til dig. Måske er der sket en eller anden misforståelse mellem jer og derfor synes jeg det ville være rigtig godt hvis I fik talt sammen - jeg synes også godt du kan fortælle hende om, hvordan du har det og om dine følelser omkring at jeres venskab pludselig bare stoppede. Det lød jo til at I havde et rigtigt godt venskab. Jeg synes dog ikke det er i orden at din eksveninde har snakket dårligt om dig til nogle af de andre piger - ligesom jeg synes det generelt er en dårlig idé at tale dårligt om andre, bag deres ryg. Så - jeg håber det er muligt at du og din eksveninde kan genoptage jeres venskab - men jeg håber også at det bliver uden at tale dårligt om andre, mens de ikke er der.

Så er der det her med at du overvejer om du skal skifte gymnasium. Jeg synes det er nogle gode overvejelser du har omkring fordele og ulemper, så jeg tror sagtens at du vil kunne træffe den beslutning der føles rigtig for dig. Hvis det var mig der stod overfor den beslutning, så tror jeg først og fremmest at jeg ville prøve at snakke med nogle i min nærmeste omgangskreds om det. Det kunne eksempelvis være en af dine forældre, hvis det giver mening for dig at tale med dem om det. Jeg tænker, uanset hvad, at de skal med ind over beslutningen, hvis du vælger at skifte gymnasium, så derfor tænker jeg at det ville være en god idé at fortælle dem om dine tanker, følelser og overvejelser omkring det. Hvis det ikke giver mening, eller ikke er muligt, at snakke med dine forældre om det, så kunne det måske være en anden voksen som du har tæt på dig. Jeg tror det er vigtigt at du får talt med nogen om det, da det kan være rigtig svært at gå selv rundt med en følelse af at være alene, eller ensom.

Som du selv skriver, så er det ikke til at vide, hvordan det vil komme til at blive i den nye klasse, hvis du skifter gymnasium. Du ved hvad du har nu, men du ved ikke hvad du får - hvis det giver mening. Derfor ville jeg, hvis det var mig der skulle træffe beslutningen, nok også prøve nogle  andre ting af først - og det med at skifte gymnasium ville nok blive sidste udvej, hvis det hele føles alt for svært at være i og man har prøvet alt andet. Jeg ville i første omgang prøve at se om ikke det er muligt at starte et venskab op igen med de piger som du tidligere har været veninder med, som er i din klasse. Samtidig ville jeg, som nævnt, snakke med eksveninden og prøve at finde ud af hvorfor jeres venskab pludselig stoppede. Derudover tænker jeg også, at det kunne være en mulighed at prøve at etablere et fællesskab omkring et eller andet bestemt, med de andre i klassen - for på den måde at få skabt en kontakt til dem og komme i snak med dem. Det er egentlig underordnet hvad fællesskabet handler om, det vigtigste er bare, at det er noget som alle der er med i det, interesserer sig for - på den måde ville det nemlig kunne blive omdrejningspunktet for snakken og det vil forhåbentlig gøre det muligt at få skabt en relation til nogle af de andre i klassen. Det kunne også være et mere bredt fællesskab, hvor alle på gymnasiet, som har lyst, kan være med. På den måde ville du få skabt nye relationer fra både din egen klasse og fra andre klasser. Eksempler på fællesskaber kunne være brætspil, klatring, løb, gaming, strikning, musik, koncerter - eller hvad man nu interesserer sig for.

I forhold til det med gruppearbejdet, så forstår jeg, som nævnt, godt, at tanken om at komme i gruppe med din ekskæreste (eller eksveninde) føles svær og ubehagelig. Jeg tænker det er helt naturligt at have det sådan, når man har haft en relation, som man pludselig ikke har længere - men det gør det selvfølgelig ikke mindre svært. Dog tænker jeg, at det føles ekstra svært lige nu, fordi dit og din ekskærestes brud stadig er ret nyt. Med tiden vil det højst sandsynligt komme til at føles mindre svært, når de mange følelser efter bruddet kommer lidt mere i baggrunden og du måske også får en ny kæreste. 

Jeg håber mine tanker omkring din situation har givet dig noget du kan bruge og så krydser jeg fingre for at du finder en løsning på det hele og får det godt igen i dit sociale liv - enten i din nuværende klasse eller i en ny klasse. Vigtigst af alt, håber jeg du får talt med nogle af dine nærmeste om det.

De bedste hilsner Freja