Hej du

Det lyder som om, det er svært at være dig lige nu. Derfor er jeg glad for, at du skrev herind i brevkassen, så du kan få luft for dine bekymringer.

Du skriver, at du står overfor at skulle vælge, mellem at forblive i en klasse, hvor du ikke trives, eller om du skal skifte gymnasium med fare for, at det ikke bliver bedre af den grund. Som jeg ser det, er der både for og imod hver af mulighederne. Det er ikke rart at være i en klasse, hvor man ikke har nogen at snakke med eller føler sig udenfor. Men hvis du vælger at blive i klassen, er der så noget, du ville kunne gøre, for at få det bedre med det? Ville du måske kunne tage nogle valgfag med nogle af dem, som du snakkede godt med under grundforløbet? Kunne I spise sammen i nogle af frikvartererne? Samtidig kan det være et stort skridt at skifte gymnasium, og jeg kan godt forstå, at du er bange for, at det ikke nødvendigvis bliver bedre af den grund. Er det mon muligt, at du kan "være på prøve" på et andet gymnasium i nogle dage for at finde ud af, om det er dig? Det kan din studievejleder måske hjælp dig med at finde ud af. 

Det er ikke til at sige, hvad der sker, hvis du vælger det ene fremfor det andet. Det lyder som om, du allerede har gjort dig mange overvejelser omkring, hvad der føles rigtigt for dig. Men man kan gøre sig nok så mange tanker om, hvad der vil ske, og som regel følger virkeligheden ikke "planen". Så måske du bare skal tage en beslutning og se, hvordan det så går? Måske bliver det ikke bedre - men tænk, hvis det gør?

Jeg kommer til at tænke på, om du mon har nogle veninder udenfor gymnasiet, som du kan ses med? Måske kan det være rart for dig at have nogle venner udenfor gymnasiet, så du netop ikke føler, at alt afhænger af dit gymnasievalg. Det kan være, at du kan starte til en fritidsinteresse, eller at du kan ses med nogle af de andre fra grundforløbet i fritiden? 

Til sidst vil jeg også gerne sige, at de næste to år ikke kommer til at definere, hvem du er, eller hvad du kan gøre med dit liv. Jeg hører tit, at mange unge oplever tiden i gymnasiet som altafgørende for deres ungdom, for deres venskaber og for hele deres fremtid. Men det er den ikke. De fleste mennesker vælger i dag at videreuddanne sig eller finde arbejde i andre og større byer, hvor der er rig mulighed for at udvikle sig og møde nye mennesker, som man svinger godt med!

Jeg ønsker dig alt det bedste fremover, uanset hvad du vælger at gøre.

De bedste hilsner
Marie